KIlde: Historisk årbog for Thisted amt, 1956 - længere nede
Kilde: Internettet: Wegeberg - længere nede
Kilde: G. Krogh-Jensen: Den Thylandske skudefart, 1967 - længere nede Historisk årbog for Thisted amt, 1956:
Der kan samles en mosaik af de mange småstykker, man kan finde rundt omkring i kirkebøger, skatteregnskaber, skifteprotokoller og andre mærkelige steder om skudefarten. Det danner dog kun et blegt og ufuldkomment billede af skudernes historie. Man savner de farverige partier, som ville kunne hentes fra skudernes mange rejser over havet, snart i roligt og smukt vejr, snart i blæst og kulde, fra handelen i skiftende tider med bønderne fra Thy, som solgte deres landbrugsprodukter til skudehandleren, og fra forholdet til nordmændene i Sørlandets havne, som købte disse varer og solgte tømmer i stedet for. Måske har skuden tilmed trods sit ofte fromme navn fra tid til anden haft lidt med smuglerier at gøre, for det påstås jo, at skipperne fra nordstranden var ganske flinke også til den slags. Men sådanne oplevelser, der kunne give billedet mere kulør og liv, kan kun i sjældne tilfælde hentes frem af arkiverne. De må i det store og hele overlades til fantasien.
Men et billede danner der sig dog trods alt, og i dette billede træder i alt fald én bestemt linie meget tydeligt og klart frem. Den går som en kraftig rød tråd gennem det hele og kan kaldes slægtens linie. Sandskuderne tilhørte først og fremmest hver en bestemt slægt, der besatte skipperposten, og den gik i arv fra fader til søn i op til fire-fem generationer. Men ikke alene skuden gik i arv, det gjorde også den dybe indlevelse i skudefarten lige fra kunsten at føre en skude i al slags vejr til evnen til at klare skudehandelen i alle dens faser. Skipperen skulle jo nemlig ikke blot føre sit skib, han måtte også kunne forestå køb og salg af de varer, det fragtede, et mangesidet og krævende hverv.
De øvrige skudepartsejere var almindeligvis bipersoner, som fik deres udbytte i forhold til den skudepart, de ejede.
De sidste af de rigtige gamle sandskuder synes at være forsvundet i tiden omkring 1800 og med dem også benævnelsen sandskude.
Efter år 1800 kom der på grund af krigene først nogle onde og drøje år, hvor skudefarten led svære tab, men også havde stolte oplevelser.
Derefter blomstrede den op endnu engang og fik en ny glansperiode. Men så blev Aggertangen gennembrudt, og o. 1850 var skudefartens store eventyr for bestandig forbi.
Internettet: Wegeberg:
1665: Dokument (Rigsarkivet)
Broe efter broen over åen. Deltog i mødet på Hansted Mølle 8. august 1665. Klage til kongen over Thisted borgmesteren Peder Justesen, der ville forbyde Klitmøller-skudeejernes sejlads og handel.
Underskrev sig "Anders Nielsen egen Handt". De øvrige 15 skudehandlere satte deres mærke på dokumentet, der var skrevet af en til lejligheden engageret skriver. Hos møller i Hansted Mølle og skudeejer Niels Henriksen, hvor Klitboerne samledes d. 8. august 1665 og skrev til kongen: G. Krogh-Jensens: Den Thylandske Skudefart. Thisted 1967:
Skudefarten i Klitmøller.
Skudehandelen, der formentlig går tilbage til middelalderen, foregik med skibe, der kunne sejle "lige på sandet" og derfor ikke var afhængige af en havn. Sent på efteråret blev de trukket op i klitterne, hvilket krævede 30-40 mands arbejde. De blev lastet, mens de lå for anker uden for brændingen ved hjælp af en "skibningsbåd", hvilket ikke altid var lige let. Der deltog både danske og norske skibe i skudehandelen. Fra Thy eksporteredes landbrugsprodukter (Danmarks første landbrugs-eksport af nogen betydning) først mest korn, mel og gryn, senere også mere forarbejdede landbrugsprodukter.
Fra Norge importeredes først og fremmest træ, men også forskellige oversøiske varer og norske fjordheste, der den dag i dag er særligt almindelige i Thy.
Skudeskipperne var også købmænd, d.v.s. de opkøbte selv fra oplandet de landbrugsvarer, de sejlede til Norge, og afsatte også selv de importerede varer. Dette bragte dem i konflikt med købmændene i Thisted, for ifølge deres købstads-rettigheder skulle al handel foregå over købstaden.
I 1665 mente borgmesteren i Thisted, at han kunne forbyde skudehandelen, men på et møde i Hansted Mølle skrev 16 skippere fra Hansted og Klitmøller i fællesskab - bistået af en skrive- og formentlig også formuleringskyndig person - et brev til kongen med følgende indhold:
"Stormægtigste højbårne fyrste, allernådigste herre og konge. Vi fattige underskrevne strandmænd boende i Jylland ved Vesterhavet på Hanstholm og ved Klitmøller må i højeste måde vores nød og betrængsel for Eders kongelige Majestæt fremføre. En ung mand ved navn Peder Justesen, som nylig er blevet borgmester i Thisted, beængster os ved at ville forhindre den ældgamle skik og brug, som har været tilladt os og vore forgængere fra Arilds tid, saalænge vi hidindtil ved vesterhav i nogle smaa Hytter og Huse boet haver, af Borgemester og Raad udi Tisted haver været u-despurterlig og u-paatalt, som med hosfølgende lovlige Tingsvidne underdanigst bevises, at de Mænd, som boet haver ved Vesterhavet, som vi fattige Strandmænd nu boer, haver altid brugt smaa Sandskuder eller store Fiskebaade at drage ud paa Havet at fiske med, og naar Fiskeriet ikke vilde lykkes, da haver de enten for Tisteds Mænd eller for sig selv sejlet paa Norge med en Snes Tønder Korn eller mel at søge deres ringe Næring eller Ophold; thi som vi fattige Strandmænd bor i Sandbakker, avles hverken Høe eller Korn, men af Havet faar vi at nære os med Hustru og Børn. |
|
Skulle derfor vi fattige Strandmænd betages den ældgamle Skik, Brug og Frihed ej at maatte have vores smaa Sandskuder eller store Fiskebaade, som den ny unge Borgemester peder Justesen alleneste paataler, da maatte ikke allene vi fattige Standmænd med Hustruer og Børn af Hunger og Nød undkomme, men endogsaa alt Landet her omkring, som ved denne vores smaa Søfart hjælpes og understøttes, skulde lide Trang og Skade derover, og allermest forgik Eders kongl. Majestæt den aarlige Indkomst og Told, som vi erlægger rigtig i Tisted paa Kgl. Toldbod, hvilket altsammen denne unge og nye Borgemester Peder Justesen ikke betænker, begriber eller forstaar, der dog hans Ed hannem tilholder underdanigst skal søge Eders Majestæts og Undersaatternes, hvor han haver at sige, Gavn og Bedste, ingen Middel til Vederlag for Tolden fremviser han heller, hvormed det kunde ske og erstattes.
Saa at herud af kan ses, at en utidig, ubetænksom og skadelig Capritz bemeldte unge Mand og Borgemester er paakommen, hvilken, dersom den fik Gænge, da maatte vi fattige Strandmænd med Hustruer og Børn aldeles fordærves og undergaa.
Er derfor til Eders Kgl. Majestæt vor allerunderdanigste Bøn og Begæring, at vi fattige Strandmænd, som bor blandt nogle Sandbakker, maa herefter, som fra Arildstid hidindtil sket er, ubehindret bruge og beholde vores smaa Sandskuder enten til Fiskeri paa Havet eller at sejle paa Norge med til vores Føde og Ophold med Hustru og Børn; hans Kgl. Majestæt skal vi underdanigst give rigtig Tolden, saa at ingen Klagemaal derover skal komme. Vi fattige Starndmænd formoder underdanigst herpaa Kgl. naadigste Resolution Svar og Tilladelse.
Den almægtige Gud vil saadan Kgl. Naade rigeligen igen belønne med et langvarigt, fredeligt og roligt Regimente, og vi fattige Standmænd med Liv, Blod, Gods og Formue forblive eders Kgl. Majestæt tro Underdanie, saa længe vi lever."Skreven i Hansted Mølle ved Vester Hav den 8. August Anno 1665.
Jep Pedersen Krabbe JPK
Christen Nielsen Odde CNO
Peder Bagge PB
Anders Poulsen APS
Oluf Christensen Dragsbech OCD
Anders Andersen Frost AAF
Anders Nielsen egen Handt
Peder Nielsen Skinderup PNS
Christen Mortensen Kløvborre CMK
Niels Henrichsen NHS
Lauritz Laustsøn LLS
Christen Andersen Riis CAR
Anders Søfrensen ASS
Christen Christensen Løber CCL
Peder Søfrensen PSS
Oluff Christensen Krog OCK
Blandt underskriverne var der kun 'en der kunne skrive sit navn med "egen hånd". De øvrige skrev deres initialer og skriveren skrev så deres navn fuldt ud.
Klagen blev derefter den 29. august 1665 sendt til borgmester Peder Justesen, hvis redegørelse til kongen lyder:
Er herpaa min allerunderdanigste Erklæring: " At jeg haver ladet tiltale bemeldte Strandmænd er sket af den Aarsag, at jeg befrygtede, at der skulde ske nogen Underslæb og Urigtighed mod Kongens Told, dersom samme Mænd skulde saaledes sejle paa Norge, men eftersom jeg fornemmer af denne deres allerunderdanigste Supplication, at de tilbyder sig at ville rigtig erlægge Tolden, saa at ingen Klagemaal derfor over dennem skal komme, behager det naadigst hans Kgl. Majestæt, at de maa herefter, som hidtil sket er, bruge deres Strandskuder at sejle paa Norge med, dennem og deres Hustruer og Børn at nære og forsørge, haver jeg intet dertil at sige, men udi al Underdanighed vil have det henstillet til Hans Kgl. Majestæti naadigste Resolution.
Tisted den 26. januar 1666.
Peder Justesen."
Den ønskede tilladelse fik strandmændene på Hanstholm og ved Klitmøller d. 24. september 1666. Tilladelsen lød på, at de på Norge måtte forhandle deres "Korn og andre uforbudte Varer", og derfra igen hente "saa meget Tømmer, som de til deres Bygninger haver fornødent".
Kongen - eller hans embedsmænd - gav underskriverne ret i deres klage og skudefarten fortsatte uhindret - om end ikke ubeskattet frem til ca. 1850.
Det originale dokument findes på Rigsarkivet. Afbildet i bogen: Skuder og Skippere i Klitmøller, side 19-20.
Velhavende. Om ham fortælles det, at han kunne tillade sig at have udestående fordringer, for da forpagteren på Søgaard i sin store trang for rede penge "til at fortsætte sin avl med" henvendte sig til ham, "forstrakte" han ham med en sum penge, som det åbenbart blev vanskeligt for Anders Nielsen Broe at få tilbage, idet han senere måtte stævne sin debitor. Børn:
1657 - Niels Andersen Broe
06 Nov 1659 - Karen Andersdatter Broe
1660 - Peder Andersen Broe
1661 - Birgitte Andersdatter Broe
1666 - Morten Andersen Broe
1670 - Christence Andersdatter Broe |
Anders Nielsen Broe 
