DAISY, arkiv-nr.: 06052,
1868 -1948: Johannes Nordentoft - afleveret af familien, omfang 2 pk. Jvf. RAj nr. N-14
1896 - 1948: Breve vedr. velgørende indsamlinger, landophold for københavnske arbejderbørn m.m.

Udtræk fra DDAþs Udvandrerdatabase:
Johþs Nordentoft, præst, 35 år ,til New York, 1903, med skib (United Staes)

Kilde: Dansk biografisk leksikon - længere nede
Kilde: Blå Bog 1922 - længere nede
Kilde: Danmarks Præstehistorie, 1884 - 1911, - længere nede
Kilde: Privat brevbog mellem søskende - længere nede
Kilde: Johan Nordentoft: Optegnelser om slægten Nordentoft - længere nede

Dansk biografisk leksikon, 3. udg.: bd. 10:
Nordentoft, Johannes, 1868-1948, præst, redaktør
Født 20.9.1868 i Brabrand, død 6.5.1948 på Frbg, urne på Brabrand kgd.
Fader: Peder Nordentoft Thomsen (1833-1910) og Vincentia Christiane Michelsen (1839-1914).
Navneforandring 24.4.1901.
Gift 9.5.1899 i Herlufsholm med Karen Henriette Charlotte Munck, f. 21.4.1873 i Kbh. (Frels.) død 6.6.1954 på Lukasstiftelsen, Hellerup, d.a. kateket, senere sognepræst Vilhelm Michelsen (1833-1913) og Marie Fabricius (1836-1914).
Bror til Severin Nordentoft.
Blev student (Aarhus) 1885 og cand theol 1891. I studietiden påvirkedes han af biskop Th. Skat Rørdams forkyndelse og sluttede venskab med mange af dem, der siden fik stor betydning i dansk kirkeliv. Han deltog ivrigt i Akademisk Skyttekorps og var altid tilhænger af et stærkt forsvar.
I fem år boede han poå Valkendorfs kollegium og læste efter sin eksamen dansk og historie; 1893-98 var han lærer på Herlufsholm og blev efter nogle måneder som medhjælper ved fængslet i Vridsløse 1899 sognepræst for det nyoprettede Nathanaels sogn (Amager) i et udpræget arbejderkvarter.
Lockouten 1899 ændrede hans politiske og sociale holdning. Hans syn på forsvaret hindrede, at han sluttede sig til socialdemokratiet, men han stillede sig helt på "underklassernes" side i den politisk-sociale kamp - var blandt andet medstifter af Kristeligt-socialt forbund - og på de store vækkelses- og debatmøder efter århundredskiftet blev kan kendt som en livfuld debattør, slagfærdig og med stor evne til at udtrykke sig folkeligt. I sognet bidrog hans personlige optræden uden tvivl til at dæmpe modsætningen mellem arbejdere og kirke .
1904 var N. på et langt besøg i USA (og udgav 1906 en bog om rejsen); 1905 blev han sognepræst i Hellerup, hvor det i høj grad lykkedes ham at aktivere lægfolket og organisere et differentieret og blomstrende menighedsliv, til dels i samarbejde med Hans Koch.
Også kamp mod smudslitteraturen optog ham, bl.a. i forbindelse med det store protestmøde 1911, hvor han nær havde fået en injuriesag på halsen. Nordentoft kendte kun én kirkelig retning ("ligeud"), og var, for at modvirke retnings-spliden medstifter af Almindeligt dansk præstekonvent. 1912 blev han provst for Sokkelund-Smørum herreder, men hans sociale sans, fædre-landskærlighed og lede ved den partibundne presse var årsag til, at han 1913 blev medstifter af dagbladet Hovedstaden, hvis redaktør han var til 1917.
Nordentoft var en dygtig journalist, en hvas, men loyal polemiker både kirkeligt og politisk. I august 1914 søgte han ved en personlig samtale at få P. Munch til at afgive en tydelig udtalelse om regeringens vilje til væbnet modstand mod angreb og om øjeblikkelig mobilisering.
1917 blev Nordentoft sognepræst i Gilleleje-Søborg, 1919 også provst for Holbo-Strø herreder.
1922 residerende kapellan ved Garnisons kirke i Kbh. og 1929 O.Richards afløser som sognepræst samme sted, indtil han 1937 trak sig tilbage.
Også under de store teologiske opgør i 1920érne stod Nordentoft i forgrunden, var (som altid "med front til begge sider") villig til at give kritikerne ret et langt stykke, men endte med at tage skarpt afstand til tidehvervsbevægelsen. Nordentoft var formand for Kbh.s præstekonvent 1925-35, for det kristelige studenterforbund 1926-27, medlem af kirkefondets bestyrelse og af Dansk-islandsk kirkesag; han var også designeret feltprovst og reorganiserede feltpræstetjenesten.
Han skrev en mængde artikler, og foruden mere opbyggelige skrifter, bl.a. en prædikensamling (1911) og den til dels selvbiografiske "I Tjeneste, Talt og Skrevet", 1928, en værdifuld kilde til nyere dansk kirkehistorie. Det samme gælder i høj grad den af ham grundlagte (endnu løbende) årbog Dansk Kirkeliv, som han selv redigerede 1924-47.
Ridder 1928. Dannebrogsmand 1937.

Litt.: Johannes Nordentoft: "Hovedstaden"þs hist. i store træk. Foredrag, 1916. Erindr. i Studenternes Julebog XXI, 1921 37-53.
Marius Hansen i Dansk kirkeliv, 1948 94-97
P.G.Lindhardt: Morten Pontoppidan II, 1953
P.Munch: Erindr. III, 1961
Papirer i Rigsarkivet. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Blå Bog, 1922:
Nordentoft, Johannes, provst, ridder af Dannebrog; f. 20 sept. 1868 i Brabrand; søn af sognepræst Peder Nordentoft Thomsen (død 1910) og hustru f. Michelsen (død 1914); gift (9. maj 1899) m. Karen N., f. 21. april 1873 i Kbh., datter af sognepræst Vilhelm Munck (død 1913, se Kraks Blå Bog 1913) og hustru Marie f. Fabricius (død 1914).
Cand theol 1891; adjunkt på Herlufsholm 1893-98, ved Hellerup Kirke 1905-13; provst for Smørum og Sokkelund herreder 1912-13; Redaktør af Hovedstaden 1913-17; sognepræst til Søborg-Gilleleje 1917-22; provst for Strø og Holbo herreder 1919-22; residerende kapellan ved Garnisonskirke i Kbh. 1922; sognepræst 1929-37; hjælpepræst på Diakonissestiftelsen 1939-43; formand for Kbh.s præstekonvent 1925-36; formand for Danmarks kristelige studenterforbund 1926-27; redaktør af Dansk kirkeliv fra 1924.
Har skrevet: "Blandt Danske i Amerika, rejseskildringer" (1906) ; "Om forlovelser" (1909); "Til Gud" (1911); "I Tjeneste. Talt og skrevet" (1928); "Einar Prip. Et livsbillede" (1940); talrige artikler i dagspressen og i tidsskrifter.
Adresse: Amicisvej 25, Kbh. V

Danmarks Præstehistorie, 1884 - 1911

Hellerup, Sokkelunds herred, Københavns amt, Sjællands stift:

1. maj 1905 Johannes Nordentoft, f. 20. september 1868 i Brabrand, søn af Peder Nordentoft Thomsen til Brabrand-Aarslev og Vincentia Christiane Michelsen, student Aarhus 1885, Alumnus Valkendorffs kollegium 1888-92, kandidat 13/6 1891 (1* - 1), studerede dansk og historie i København og gav lidt undervisning 1891-93, halvdelingsfører for Akademisk Skyttekorps, konst. adjunkt Herlufsholm 15/8 1892, adjunkt 1/7 1895, entlediget 15/10 1898, sognepræst Nathanaels Kirke, København 7/3 1899, ordineret 15/3 1899, tillagt familienavnet Nordentoft ved kgl. brev af 24/4 1901, foretog juli-oktober 1904 en rejse til en række af de danske menigheder i Nordamerikas forenede stater, provst for Smørum og Sokkelunds herred 16/1 1912.
Bestyrelsesmedlem af almindelig dansk præstekonvent og af hovedbestyrelsen for det nationale fremskridtsforbund; har foruden talrige avisartikler skrevet: Blandt Danske i Amerika (1906). Den bedste af alle Mænd (1908). Om Forlovelser (1909) Til Gud, 15 prædikener holdte i Hellerup kirke (1911).
Gift 9/5 1899 i Herlufsholm med Karen Henriette Charlotte Munck, f. 21/4 1873 på Christianshavn, datter af sognepræst Frederik Vilhelm Munck til Herlufsholm og Marie Ludomilie Charlotte Fabricius.

Brevbog 9/11 1911:
Johannes skriver:

10-3-19

Ja, jeg har for saa vidt opfyldt min Borgerpligt, som mit lange Brev om mit Besøg hos Poul jo har været rundsendt til Jer alle. - - - Det er svært at tænke paa Poul og dog maa vi jo tænke paa ham hver eneste Dag og bede Gud frelse hans arme Sjæl. - - - Jeg ønsker inderligt, at Benedict nu vilde komme hjem fra Amerika; jeg synes, vi trænger til at være hinanden saa nær som muligt. - - - Jeg har sagt ja til at deltage i en Missionsuge, som umiddelbart efter Genforeningen med Sønderjylland skal holdes 6 Aftener i Rad i 60 nordslesvigske Kirker. Det glæder jeg mig meget til, Ellers maa jeg jo nok for Fremtiden blive indenfor Strø og Holbo Herreders Provsti og se, hvad jeg der kan udrette. Der er smukt fra Naturens Haand: Det gaar fra Kattegat til Esrum Sø og - paa den anden Led - her fra Søborg over til Arresø, Frederiksværk, Hundested og Lynæs. Blot vi nu maa faa en god Sommer i Aar; sidste Aar havde vi jo slet ingen. I August skal jeg til kristl. Gymnasiastmøde paa Krabbes-holm ved Skive; tænker at cykle derop sammen med Jens. Haaber saa at kunne besøge Slægten i Aarhus og Brabrand og paa Samsø. Samsø interesserer os jo mest i Øjeblikket. Vi venter at faa en udførlig Skildring her - baade fra Jakobs og fra Ellens Haand.
Hjærtelig Hilsen til Jer alle !
Jeres meget hengivne
Johs. Nordentoft
10/3 1919.
Jo, een Ting er der dog endnu, som ligger mig paa Sinde. At det dog altid maatte kunne kendes paa os, hvorfra vi stammer ! At vore Hjem dog i nogen Maade maatte minde om Hjemmet i Brabrand Præstegaard ! At det maatte kendes af alle dem, der kommer i vort Hjem, som dets Gæster !
Det er Bordbønnen, jeg tænker paa - Flaget hejst paa en jævn og simpel og dog ganske umiskendelig Maade. - - - Af den største Betydning ogsaa for vore Børn. Og for os selv et fast Hvilepunkt under al Dagens urolige Travlhed. - - - Far og Mor vilde glæde sig, hvis de saa Bordbønnen holdt i Hævd i alle deres Børns Hjem
Dette anbefales til venlig Overvejelse.
Johs.
---------------------------------------------------

Benedict Nordentoft:
Det var også i foråret 1911, at Johannes rettede sit stærke angreb på Gyldendalske Forlag -
Det var iøvrigt ved denne tid, at Johannes blev redaktør af "Hovedstaden"

1925:
17. april 1922 indsattes Johannes som præst ved Garnisons kirke i København

Johan Nordentoft: Optegnelser om slægten Nordentoft, 1940:
Under afsnittet om Jens Nordentoft (far til ovennævnte Johan) på siderne 223-24:
Jens Nordentoft var sønne-søns-søn af Christen Pedersen Nordentoft, hvor Severin og hans søskende er datter-søns-børn af Christen Pedersen Nordentoft.
"Familienavnet var ham et klenodie, som han i sit indre var stolt af at bære. Derfor var det ham også imod at give familien Thomsen, der som tidligere nævnt på mødrene side nedstammede fra hans oldefader, tilladelse til at tage navneforandring til Nordentoft.
Men da pastor Johannes Thomsen kom til ham, vist omkring årsskiftet 1901-02, og meddelte, at broderen Otto, som ansås for erklæret modstander af den ønskede navneforandring, nu havde givet sit samtykke, og da Jens Nordentoft selv på dette tidspunkt følte sig stærkt afhængig af andres hjælp, mente han sig uberettiget til at stå som den sidste modstand overfor en henvendelse fra en repræsentant for en da velanset gren af slægten og gav om end nølende sin billigelse. Desværre havde præsten i meddelelsen om Ottos stilling til sagen glemt at tilføje dennes slutningsbemærkning: "Naar jeg giver Dem mit Samtykke, gør jeg det til en vis Grad roligt, da jeg ved, at min Broder i Haslev siger Nej".
Derimod undlod præsten ikke - ganske uovervejet - at bedyre, at ingen i hans familie ville bringe skam over navnet.
Det ærgrede Jens Nordentoft, at han ikke havde sørget for at få sine søskende til at indtage en fælles og fast, ensartet stilling til spørgsmålet om navneforandringen, inden præsten begyndte ved besøg hos disse at vinde dem enkeltvis for sin sag. Og sin egen noget følelsesbetonede eftergivenhed fortrød han bittert, da lægen Poul Nordentoft nogle år senere lønnede den gamle slægts beredvillighed med at slæbe dens navn gennem skarnet i retssager om assurancesvig, forsterfordrivelse og hustrumord. Den vanære, der med disse sager overgik navnet, red ham i mange år som en mare, og han var ved flere lejligheder inde på alvorlige overvejelser om at søge navneforandring for sig og sine, ikke mindst når folk af ren og pirrende nysgerrighed spurgte om, han var "i Familie med Præsten", men i virkeligheden mente "Lægen", eller rettere "Forbryderen", eller når aviserne ved at annoncere en eller anden tilfældig jordemoders utilladelige transaktioner under overskriften " Ny Nordentoft-Affære" i en årrække næsten syntes at ville gøre navnet enstydigt med en fosterfordriver.
Han endte imidlertid med at tage denne pinlige sag med dens forskellige udløbere som en højere tilskikkelse, nøjedes med at henstille til de lokale blade at undlade anvendelsen af den taktløse overskrift og sagde resigneret: "Det er unyttigt at stampe imod Brodden. Ulykken har ramt Familien Thomsen, en anden Gang rammer den maaske os. Ingen kan staa inde for andre eller vide, hvad Fremtiden maatte bringe, lad os derfor ikke være store paa det, men tage det skete som et Fingerpeg fra oven".