Kilde: A. Hjort Rasmussen: Skudefart og Limfjordshandel - længere nede
Kilde: Skuder og skippere i Klitmøller - længere nede
Kilde: Hillerslev herreds tingbog - længere nede
Kilde: Historisk årbog for Thisted amt, 1954 - længere nede
A. Hjort Rasmussen: Skudefart og Limfjordshandel:
Skudehandlerne var rige og velbjærgede folk og nævnes af og til i 1700-årene som kontrast til de fattige husmænd, som måtte leve af fiskeriet.
Skudehandlernes velstand gav sig udtryk i kostbart bohave og i klædedragten. Det var ikke enhver bonde beskåret at gå med paryk, men det kunne de store skudehandlere tillade sig. Rigdommen ses blandt andet også i skifterne. Her forekom-mer en overdådighed af tøj og kostbare stoffer, og livstykker af silke, kniplingsærmer og bjørneskindsmuffer var ikke sjældenheder.
Da Poul Olufsen Dragsbech døde i 1721 efterlod han sig ikke alene et meget stort antal ejendomme i Thy, men duge og servietter af drejl og damask samt hele 12 ryslæderstole og en løjbænk med ryslæderbetræk.
Skudehandlergårdene afveg i det ydre ikke meget fra den øvrige bebyggelse i Thy, men de var større og havde en mere varieret rumfordeling. Indvendig gav de naturligvis udtryk for den velstand, som fulgte i kælvandet af søhandelen.
De egentlige pakhuse lå ikke ved skudehandlergårdene, men nær den fælles ladeplads ved stranden. Som direkte lagre til langtidsopbevaring af f.eks. korn brugtes bygningerne dog ikke, man må nok snarere forestille sig en kortvarig opbevaring i forbindelse med de enkelte udskibninger.
Skuder og skippere i Klitmøller, red, af Henrik Bygholm:
Allerede i 1668 omtales Poul Olufsen Dragsbech som selvejer i Vester Mølle i Klitmøller, sammen med møllerne Peder Pedersen Søe i Mellem Mølle og Mads Pedersen Bagge i Øster Mølle.
De var tilsyneladende de første, der blev selvejere i Klitmøller.
Poul Olufsen Dragsbech er utvivlsomt den rigeste skudehandler, der har levet i Klitmøller. Han døde i 1721, 74 år gmmel.
|
|
havde fra sin ungdom været med i skudefarten ejede selv en skude og halvdelen af en anden. Når han havde tjent mange penge gennem skudefart og handel, omsatte han dem i landejendomme. Han opgav selv i 1715 til skattevæsenet, at han ejede ialt 21 ejendomme, deraf ni i Vester Vandet, en i Vang, fem i Sennels og to i Hjardemaal, tilsammen 54 tdr. hartkorn. Blandt disse ejendomme var også herregården Momtoft i Sennels, som han overlod datteren Helle ved giftermål med Anders Raaer.
Skudeejere og skippere i Klitmøller før 1705, nævnt 1680, 1688, 1689, 1703, 17??
Ejer af sandskuden Sct. Johannes:
Ejere:
1703 - 1715 Poul Olufsen Dragsbech 1/1 part
1716 - 1720 Poul Olufsen Dragsbech 1/2 part
Oluf Christensen Dragsbech 1/4 part
Christen Christensen Dragsbech 1/4 part
Skipper:
1703- 1704 Poul Olufsen Dragsbech
Sandskude - ukendt navn:
Ejer;
1703-1709 Poul Olufsen Dragsbech u part
Peder Pedersen Hassing u part
Skipper:
Peder Pedersen Hassing.
Skuden solgt til Norge
Taalmodighed, sandskude:
Ejer:
1709 Poul OLufsen Dragsbech 1/3 part
1710-1719 Poul Olufsen Dragsbech 1/4 part
Hillerslev herred tingbog:
1673, 21/1
Poul Olufsen, sal. Oluf Dragsbæks søn ved Klitmøller, får afkald fra sine brødre og svogre, Christen Olufsen, Peder Olufsen, Anders Olufsen, Niels Pedersen Skinnerup på sin hustru Karen Olufsdatters vegne og Salmand Andersen i Bjerregård pa sin hustrus Maren Olufsdatters vegne for arv efter deres fader, Oluf Dragsbæk, og for arv efter deres moder, Helle Christensdatter, som endnu lever.
Historisk årbog for Thisted amt, 1954:
Uret i Vester Vandet kirke:
I 1690 skænkede de to gode mænd, Poul Olufsen Dragsbech i Klitmøller og Peder Bendixen i Vandetgaard den prædikestol, der stadig bruges.
|
Poul Olufsen Dragsbech 
