Kilde: PNT og VCMþs slægtstavle
Kilde: Diverse breve i afsktift efter originalen ved Jens Munck Nordentoft
Kilde: Lauritz Schmidts Slægtebog
Kilde: Folketælling 1845 - længere nede
Kilde: Dansk biografisk leksikon, 3. udg.: Nordentoft - længere nede
Kilde: Brev til sønnen Peder Nordentoft-Thomsen 1863 - længere nede

Johan Nordentoft: Optegnelser om slægten Nordentoft - er samlet i et plastik-omslag, og står blandt slægtsbøgerne -
omhandlende hendes aner med hendes egne data som sidst

4 dend 13 April fødde Christen Nordentofts kone Maren Nielsdatter Møller ved Klitmøller en Datter, døbt og kaldet Inger hendes Daab confirmeret d. 15 Maj.
Fadderne: Bodil Kierstine Nielsdatter Møller, Jørgen Larsens kone, Christen Neergaard fra Kaastrup, Christen Kiergaard fra Hinding, Lars Pedersen fra Nors.

Vester Vandet, CD:
1803 dend 13 April fødde Christen Nordentofts kone Maren Nielsdatter Møller ved Klitmøller en Datter, døbt og kaldet Inger hendes Daab confirmeret d. 15 Maj.
Fadderne: Bodil Kierstine Nielsdatter Møller, Jørgen Larsens kone, Christen Neergaard fra Kaastrup, Christen Kiergaard fra Hinding, Lars Pedersen fra Nors.

Efter mandens død drev Inger C. Nordentoft gården videre til 1866, opfostrede de 6 ukonfirmerede børn og fik alle 11 børn godt i vej - foruden de - ialt 8 - hun havde overtaget fra de to tidligere ægteskaber.

Døde hos datteren Maren Cathrine Thomsen, kaldet Trine, g. med Hans Dige,Thorup Strand. Blev begravet på Vester Vandet kirkegård ved sin mand Thomas Jespersen. Gravsted med sten på kirkegården.

Severin, hendes barnebarn, udtrykker i sin erindring:
For min erindring står hun som en svær, fyldig matrone, ikke uden rolig, sikker selvbevidsthed, ret en type på en over al måde hæderlig, dygtig bondekone - vant til at styre et stort hus og blive adlydt

INGER CHRISTENSDATTER NORDENTOFT
Født 13/4 1803 i Klitmøller
gift med Thomas Jespersen d. 30/8 1823
Død 10/11 1884 ved Thorup Strand

Hun var købmandsdatter fra Klitmøller og blev 30/8 1823, tyve år gammel den da 43 årige Thomas Jespersens tredie kone. De nåede at få 12 børn, inden han døde i 1849. Den yngste Maren Cathrine (kaldet Trine) blev født i 1846. Kun to af sønnerne fik efter hende navnet Nordentoft.

Thomas Jespersen var gårdmand, ejer af Skaarupgaard i Vester Vandet.
Skaarupgaard var for egnen en usædvanlig stor gård. "Den talrige børneflok, det store tjenestehold og gårdens isolation gav den præg af en lille verden for sig. Gården så dengang ikke ud som nu. Alle fire længer var lave, lange, stråtækte - gårdspladsen stor. Have var der naturligvis grumme lidt af, et par forkrøblede hyldetræer, lidt kål og kartofler, enkelte simple blomster. Ene lå den på sin bakke skuende ud over eng og mose. (S.N.)

Kun to af hendes sønner fik navnet Nordentoft som mellemnavn - senere som efternavn - nemlig vores forfader Peder Nordentoft Thomsen (nr. 6 i rækken) og Christen Nordentoft Thomsen Nr. 3 i rækken, f. 19/2 1827) Om denne Christen Nordentoft Thomsen er følgende fortalt: Allerede som ganske ung gik han med gårdens stude til Holsten. 22 år gammel købte han 50 stude på Holstebro marked for 30 Daler Courant pr. stk. - holstensk mønt var gængs i Thy - og drog til Holsten; men der kom sygdom iblandt dem - mund- og klovsyge, som ikke var sådan kendt dengang, men som de vist altid "har haft dernede i det tyske" - og det kneb med at få dem solgt; de måtte rundt flere steder.
På hjemvejen fik han i Husum at vide af en "handelskaal", Niels (eller Jens) Møller fra Morsø, at hans fader var død. Senere blev han kreaturhandler i Langaa. Drev handel en gros; var en rig mand, drog endnu i 1897 for et godt ord til Holsten med sine stude (f. i 1827)

Severin Nordentoft skriver i sine notater om Inger Nordentoft: Denne min bedstemoder erindrer jeg i grunden ganske vist kun fra én bestemt lejlighed, nemlig fra den dag, da jeg skulle til optagelsesprøve i Aarhus Latinskole. Før vi (Fader, vor lærerinde og jeg) kørte, blev jeg i mit nye tøj præsenteret for hende i spisestuen, hun kom fra gangen til entreen og stod mellem spisebordet og buffetþen.
Hun fandt mig ikke fin nok, ligesom hun vist nok i det hele taget havde strenge forestillinger om den ydre correcthed, hvormed en så officiel personlighed som en præst - og dennes børn - måtte optræde.
For min erindring står hun som en svær, fyldig matrone, ikke uden rolig, sikker selvbevidsthed, ret en type på en over al måde hæderlig, dygtig bondekone, på hvem man så, at hun var vant til at styre et stort hus og blive adlydt. Efter alles samstemmende vidnesbyrd var hun en udmærket kvinde, dygtig, religiøs, en god moder og en streng, alvorlig, men vist nok ikke for streng - opdragerske for sine mange børn.
Dette må referere til et besøg i Brabrand ca. 1876.

Thomas Jespersen døde, mens mange af børnene endnu var mindreårige, og hans enke Inger styrede nu gården alene i en lang årrække. Gårdens væsentligste indtægt i de tider var de fede stude, som blev drevet til marked i Husum i Slesvig. Børnene hjalp med i alle gårdens sager, herunder også studedrivningen sydpå. Da Inger blev gammel, blev gården solgt. Ingen af børnene havde dengang tilstrækkelig kapital til at købe den -(de skulle jo i så fald skifte med alle de andre 19 søskende og halvsøskende) .
Hun solgte gården i 1866, da Martinus (den fjerde yngste, født 1839) skulle giftes. Herom fortæller hun i et brev (17. december 1865) til sin søn Peder Nordentoft Thomsen i Brabrand:

Kjære Søn og Kone !
--- Nu er det en stor Omstændighed, som møder mig , at miste ham (c: Martinus, som skal giftes), han var god mod mig, kunde godt styre Gaarden og omgaaes Tjenestefolkene. Hvad vil Du nu sige, om din stakkels Moder, som har født og opdraget 9 Børn, alene stridt i 16 Aar, det har ikke været Spøg, tro Du mig for sand.
Børnene har været kloge og dygtige, det skulde vi takke Gud for, men de har været unge allesammen, og jeg har jo haft megen Uro og Sorger for dem; ---
Naar Du vil overtænke, hvad Gud har gjort mod mig, at jeg efter den Omstændighed, jeg modtog efter min salig Mand 9 uopdragne Børn, nu kan besøge de 7 i deres egne Bo, sætte deres Fødder under deres eget Bord, har allesammen Heste, og er allesammen saa gode, at de kan se deres gode Udkomme; det er jo alt udkommet fra Skaarupgaard.
Trine var hjemme i gaar; det var en stor Fornøjelse at se 2 unge lykkelige Mennesker for Tiden, saa raader Gud for Eftertiden. Hun og han vare saa glade og lykkelige, de havde naaet deres Ønske at samles i Ægteskab -------
Men nu er det mig, vi skulde tale om
---Hvad vilde Du sige om jeg var bleven træt og mat - 63 Aar; i 43 lange Aar boet i Skaarup, født 12 levende, siden jeg fødte dig gaaet med Svaghed og Byrde (Du var født saa død til Verden, men Vorherre vilde, Du skulde leve til manges Trøst og Hussvalelse).

Som det fremgår endte hun sine dage hos datteren Trine, der var gift med en købmand i Thorupstrand. I et brev (26. april 1866) til Peder Nordentoft Thomsen skriver hun:
Kjære søn !
Det blev noget længe, inden jeg kommer til at skrive. Du tænker vel, jeg er død, men jeg skal sige Dig, at jeg er flyttet til et nyt Hjem, som Du nok ved og dette er jo, som Du nok kan tænke foranderligt for mig, som har haft Hjem i Skaarup i 43 Aar. Jeg er ligesom vendt fra min Stilling, har faaet gode Dage; men mit Hjem i saa mange Aar er jo forandret; i den Hensigt skal jeg jo tænke, at her i Verden er jo ikke vort blivende Sted og jeg skulde jo nu rigtig forberede mig til en anden rejse fra denne Verden, nu har jeg jo ikke andet at tænke paa. Det kan jo ikke komme mig saa meget fremmed for, jeg er jo ved Trine; hun havde jo kuns været borte knap et halvt Aar fra mig, og den Tjenestepige, hun har, tjente mig ogsaa, saa det er jo ikke saa underligt for mig. Christian og Otto var her sidste Søndag, det var en stor Glæde, og 8 Dage før modtog jeg Brev fra dem begge, det kan Du tro, var glædeligt for mig at modtage deres Breve, men endog større 8 Dage efter at skue deres Ansigter
---Jeg tog fra Skaarup d. 6. april kl. 1 efter Middag og Chr. Sindberg mødte med 11 Læs Kl. 5 Eftm.
Chr. Westergaard og Chr. tog Afsked med mig i Skaarup og blev og modtog Christen Sindbergs og beværtede dem med Kaffe og Hvedebrød, som jeg lod blive til dem, ligeledes havde Chr. Westergaard og Christian kjøbt 2 Flasker Vin, som de drak min Afskeds-skaale og Chr. Sindbeergs Velkommen i, og det var til stor Glæde for Chr. Sindbergs ----
Jeg slutter med mange kjærlige Hilsener til Dig og din kjære Kone og Datter --- Jeg skulde hilse fra Hans Dige og Thrine; de lever en lykkelig og glad Liv, er ved god Helsen. Dette er min største Glæde at se og høre en venlig Ægteskab. Jeg har det jo godt, er meget bedre med min Svaghed, naar jeg kan taale at bære de gode Dage og har Sindsro og Tilfredshed; men det skal jeg jo selv bestræbe mig for, det kan jo ikke andre. Levvel, det ønskes for os allesammen.
Din Moder Inger Nordentoft.

Kilde: Diverse breve i afskrift efter originalen ved Jens Munch Nordentoft. ( fætter til Inger Marie Tofts far Iver Nordentoft - søn af Ivers farbror Johannes)

Brev fra Inger Nordentoft til sønnen Peder Nordentoft-Thomsen, afskrevet og sendt til mig af Axel Munck Nordentoft år 2000.

Inger Nordentoft var født 13. april 1803. 30 august 1823 blev hun gift med Thomas Jespersen, født 5. marts 1780, død 9. november 1849. Ejer af Store Skaarupgaard i Thy. Inger døde 10. novenber 1884.

Brev til sønnen Peder Nordentoft-Thomsen 1863:

Kjære Søn !
Kunne Brevet komme til Dig d. 19. Marts, saa vidt jeg ved 30 Aar. Gud give Du snart maatte faa noget Embede, at Du kunde blive gift, det kunde vist være mere glædeligt for Dig, det er godt at have en Ægtemage, som Du kunde have Trøst af. Du var jo bestandig mellem Fremmede, men det har Du jo været det meste af dine Dage. Jeg vil med disse faa Ord ønske Dig til Lykke og haabe at Du for Eftertiden maatte blive mere flink, som jeg jo nok tænker, Gud giver Dig Helsen. Jeg skulde, det var min Pligt, sende noget til din gebursdag, men det skulle være Penge, dem har jeg saa faa af, nu er det ogsaa saadan Hast, de skal til Thisted. Hils endelig Cense, jeg takker saa mange Gange for hendes Brev. Gud give Eders Bryllup maatte blive i min Tid, da skulde jeg med Glæde møde Eder, om jeg bliver buden, eller besøge Eder en anden Gang.

Din Moder
Inger Nordentoft
Skaarupgaard.

Min efterskrift:
Peder Nordentoft-Thomsen fyldte først 30 år d. 21. marts 1863. Til gengæld må moderen nok være undskyldt. Hun blev gift som 20-årig, overtog 8 børn fra mandens to forrige ægteskaber - og fik selv 11 børn.
- - - - Så det var måske lidt svært at huske børnenes fødselsdages datoer. - - -

Kilde: Lauritz Schmidts Slægtebog:

Inger Nordentoft, f. 13/4 1803, død 10/11 1884, g.m. 30/8 1823 Thomas Jespersen, f. 5/3 1780, død 9/11 1849, Store Skaarup (Enkemand efter Maren Frøkjær, 1788 -1822)

Folketælling 1845, V. Vandet sogn:
Øster Vandet:
Thomas Jespersen, 67 år, gift, gårdmand, født i Hillerslev
Inger Christensen, 48 år, gift, hans kone, født i Klitmøller
Christen Nordentoft Thomsen, 18 år, ugift, deres barn, født i V. Vandet
Kirsten Maria Thomsen, 15 år, ugift, deres barn,født i V. Vandet
Christian Peter Thomsen, 10 år, ugift, deres barn, født i Vester Vandet
Petrus Thomsen, 8 år, ugift, deres barn, født i V. Vandet
Martinus Thomsen, 6 år, ugift, deres barn, født i V. Vandet
Anders Thomsen, 4 år, ugift, deres barn, født i V. Vandet
Johanne Christensen, 34 år, konens søster, der af dem forsørges, født i Klitmøller
Else, 37 år, ugift, tjenestefolk
Ingeborg, 26 år, ugit, tjenestefolk
Peder, 25 år, ugift, tjenestefolk
Søren 27 år, ugit, tjenestefolk
Christen Olesen, 39 år, enkemand, almisselem og omganger i sognet, først i Hansted
Niels Christian Svenning 15 år, ugift, tjnestedreng

Dansk biografisk leksikon, 3. udg. bd. 10

Nordentoft
Denne slægt Nordentoft stammer fra Thy og føres tilbage til gårdfæster i Nors Vestergaard Thomas Christensen Westergaard (ca. 1610-83), hvis tipoldebarn var skipper og handelsmand i Klitmøller Christen Pedersen Nordentoft (1776-1827). Navnet, der gennem opkald stammer fra en gård i Sjørring sogn, er videreført gennem både mands- og kvindeled, idet nogle af Inger Christensdatter Nordentofts efterkommere 24.4.1901 fik navneforandring til Nordentoft.

Litt.: Chr. Krarup: Lauritz Schmidts slægtebog, 1926
Slægtstavlesamlingen, 1931
Johan Nordentoft: Optegnelser om slægten Nordentoft, 1940.