Lægdsrulle Nors efter 1788 - amtspas til Vester Vandet 1792
KB Tved 1676 (Konfirmation 1791)

Kilde: Dansk Biografisk Leksikon - længere nede
Kilde: Lauritz Schmidts Slægtebog udgivet af Krarup i 1926 - længere nede
Kilde: PNT og VCMþs slægtstavle - længere nede:
Herunder: Historisk Aarbog for Thisted amt, 1943: Om læger og folkekirurger i Thy
Herunder udskrift af Hillerslev-Hundborgs Herreders skifteprotokol 1824-30 pag. 237, foretaget af Jens Munck
Nordentoft.
Kilde Thisted lokalhistoriske arkiv - fundet frem af Anne Marie Hofve, Norge - længere nede
Kilde: Danske præsters indberetning om gården Nordentoft - længere nede
Kilde: Folketællinger 1787 og 1801 - længere nede
Kilde: Skuder og skippere i Klitmøller - længere nede
Kilde: Johan Nordentoft: Optegnelser om slægten Nordentoft: - længere nede + Se iblandt slægtsbøgerne
Kilde: Florian Martensen-Larsen: Brød til Norge - længere nede
Længere uddrag af bogen i den gule mappe

Johan Nordentoft: Optegnelser om slægten Nordentoft - er samlet i et plastik-omslag, og står blandt slægtsbøgerne

Litt.:
G. Krogh-Jensen har skrevet: Den Thylandske Skudefart. Thisted 1967

På Rigsarkivet findes:
Supplikprotokol 1792 nr. 487
Jyske Tegnelser 1788 - 1793, Protokol XXXVII, fol 474
Danske Kancelli, 5. dept. 289/1804
Danske Kancelli 3. dept: Henlagt sag W. 1936, Aar 1821.
.
På Landsarkivet i Viborg findes:
Hillerslev-Hundborg Herreders Skøde- og Pantebog 1783.95. Fol. 58, 59, 60, 64, 65, 117, 118, 279, 280, 281.
Hillerslev-Hundborg Herreders Skifteprotokol, Aar 1827
Hillerslev-Hundborg Herreders Justitsprotokoller: 1804-1815 og 1824 - 1839: Se Johan Nordentofts Optegnelser om slægten Nordentoft, si. 249, 252 og 253 i plastik-omslag ved slægtsbøgerne

Thisted amtsavis: Se Johan Nordentoft do-do

Dansk Biografisk Leksikon:
Efterkommere - direkte mandlige - på gården Vestergaard, Nors
Nordentoft kommer ind, da Peder Lauritsen Vestergaard i 1776 døber sin yngste søn Christen Nordentoft.
Christens mormors søster Anna Jensdatter Dige (1702 - 1771), gift med Poul Bertelsen ( 1705 - 1762), der ejede gården og kaldtes Poul Bertelsen Nordentoft - eller Poul Nordentoft.

1375 Norringtoft
1418 Norentofth
1485 Norringtofftt
1573 Norrindtoft
1657 Norindtoft
1793 Nordentoft (lægdsrulle)
1793 Norntoft

Toft i vikingetiden (800-1000) = åben plads, hvorpå der har stået nogle bygninger
ind = ende
Nordentoft = bopladsen ved norets ende

Lauritz Schmidts Slægtebog:
Nors Kirkebog udviser: Aar 1776 (syttenhundrede og seks og halvfjerdsindstyve) den 28de (otte og tyvende) April blev Peder Vestergaards hjemmedøbte Barn, Christen Norntoft, hans Daab konfirmeret.
Chr. P. Nordentoft døde 1/2 1827 af et Hjerteslag paa Klitmøller Strand vistnok under Bjærgning af Strandingsgods.

PNT og VCMþs slægtsbog:
CHRISTEN PEDERSEN NORDENTOFT
Navnet Nordentoft fik han ved opkaldelse efter sin mormors søstersøn(mors fætter).
Født i Nors sogn 1776, hjemmedøbt, 28/4 hans dåb konfirmeret. - Blev konfirmeret 1791 i Tved kirke
Gift 22/9 1798 med Maren Nielsdatter Møller
Død i Klitmøller i Vester Vandet sogn 1/2 1827
Begravet 9/2 1827 i Klitmøller
Skifte d. 27/9 1827, Hillerslev-Hundborg herred.

Var købmand, skipper, skudeejer og forbjærger i Klitmøller.
Navnet Nordentoft fik han ved opkaldelse. Han nedstammer således ikke fra slægten Nordentoft. Han blev opkaldt efter sin moders fætter, der døde ugift i en forholdsvis ung alder og derfor efter egnens navneskik var kvalificeret til opkaldelse. Mormoderen Kirsten Jensdattter Dige havde en søster Anne Jensdatter Dige, som var gift med Poul Bertelsen Nordentoft. De havde sønnen Christen Nordentoft, som døde 1773 og som ovennævnte blev opkaldt efter. Han var den eneste af sine søskende, som fik navnet Nordentoft.
Poul Bertelsen Nordentoft synes at have fået navnet Nordentoft ved tilknytning til gården Nordentoft i Sjørring sogn syd for Thisted. Stedet og navnet kan føres tilbage til den tidlige middelalder. Det har ikke noget med verdenshjørnet at gøre, men kommer fra Nor, som er en indsnævring på en fjord. Før i Tiden gik der en fjord op forbi Nordentoft og terræn- forholdene viser, at der var et smalt sted på fjorden, hvor gården lå (lidt syd for den nuværende Sønder Nordentoft, ( jvf. Historisk Aarbog for Thisted Amt 1919).
Christen nærede tidlig "en særdeles lyst til skibsfarten". Faderen døde 1784. Allerede 1792 fik Christen 15 år gammel (af kongen) rådighed over fædrene arv. I samme år fik han tilladelse til at flytte til Klitmøller. Godt 15 år gammel købte han skibspart. ( Lægdrulle for Nors 1792 ???)
Han begyndte som skibsdreng og blev halvbefaren inden han fik tilladelse til at føre skib. 1797 købte han en trediedel part i skuden "Ora et labora". Under krigen 1807-14 var han ivrig til at sejle korn til Norge, hvilket var ganske farligt på grund af engelsk blokade.
Om perioden 1807-14 skriver Krogh-Jensen: I denne bitre krig blokerede englænderne Skagerak totalt, og det havde hurtigt til følge, at befolkningen på Sørlandet sultede. --- Danskerne gjorde, hvad de kunne for at hjælpe nordmændene. Staten indsamlede korn i særlige kornmagasiner, hvoraf þet lå i Thisted og ét i Klitmøller. Kongen henvendte sig gennem amt-manden til skudeejerne i Klitmøller og opfordrede dem til at påtage sig den farlige opgave at sejle korn til Sørlandet. Det skal her siges til Klitmøllerskippernes ære, at de meldte sig alle mand. --- Englænderne opsnappede en del. --- Så var der kun to skuder tilbage af den stolte Klitmøllerflåde, og de blev begge ved med at sejle korn til Norge, lige til krigen holdt op. De blev ført af to af skudefartens bedste og dygtigste mænd, Peder Andersen Krogh og Christen Pedersen Nordentoft, begge fra Klitmøller.
Senere sejlede han en del på Altona.
Han var gift med ovennævnte Maren Nielsdatter Møller. Christen døde pludselig - den 1. februar 1827 - på stranden af hjerteslag, mens han var i færd med at tage vare om strandingsgods.
Skudeskipperne var gennemgående ret velstående folk, der ernærede sig ved en betydelig import- og eksporthandel. Skudehandelen er nærmere omtalt senere.

I Hillerslev-Hunborgs Herreders skifteprotokol 1824-30 ca. pag. 237 er omtalt skiftet efter Christen.
Fra en afskrift foretaget af Jens Munch- Nordentoft gengives her en stor del af skifteprotokollen, der giver et godt indtryk af de økonomiske vilkår i skudehandlernes verden på den tid.
SKIFTE EFTER SAL. CHRISTEN NORDENTOFT, SKIPPER OG SKUDE-EJER AF KLITMØLLER.
Aar 1827, den 27de September, var vi underskrevne Procurator Thordsen af Thisted og Skibstømmermand Poul Brandi af Klitmøller forsamlede i afgangne Skudeeier og Forbjerger Christen Nordentofts Boepæl i Klitmøller i Westervandet Sogn for, ifølge Hs Majestæts allernaadigste Bevilling af 3die Febr. d. Aar som Samfrænder efter Loven og i Overensstemmelse med den ordinære Skifterets Udmeldelse af 16. Juni sidstledne af skifte og deele mellem velbemeldtes Sal: Christen Nordentofts
efterlevende Enke Maren Nielsdatter Møller og hendes med den afdøde sammenavlede Børn, som blev opgivet saaledes: 1) en Søn Peder, myndig, gift i Klitmøller
2) en Søn Niels 19 Aar gammel hjemme i Stervboestedet
3) en Datter Inger Christensdatter, gift med Thomas Jespersen af Skaarupgaard og
4) en Datter Johanne Christensdatter hjemme i Stervboestedet.
- - - - - - - - -
Ved min salig Mand, Christen Nordentofts dødelige Afgang søgte jeg og erholdt allernaadigst Bevilling til med vore fælles Børn at hensidde i uskiftet Bo og i sin Tid at skifte og dele med Samfrænder.
- - - Vi er nu blevne enige om at skifte og dele, og jeg er derfor saa fri at anmode Deres Velbaarenhed om, som den ordinære Skifteforvalter at ville udnævne 2de Samfrænder, en Kurator for min mindreårige Søn Niels og en Formynder for min umyndige Datter Johanne. - - Mine 2de andre Børn: en Søn Peder er myndig og en Datter gift med Thomas Jespersen i Skaarup. - - Som Samfrænder tillader jeg mig at foreslaa Hr. Prokurator Thordsen i Thisted, og Skibstømmermand Poul Brandi af Klitmøller, og som Kurator for min mindreaarige Søn Niels og Formynder for min Datter Johanne, deres Broder Peder Nordentoft, der er nærmest og født Værge.
Ærbødigst Maren Nielsdatter Møller
som lavværge Lars Christian Drasbæk
(begge med ført haand)
Sendt til Assessor Lützhöft, Thisted, som beskikker de nedenfor nævnte personer.

Ved skiftet var ovennævnte Enke med Lavværge Lars Christian Drasbæk af Klitmøller, den myndige Søn Peder Nordentoft og den mindreaarige Niels, Datteren Inger Christensdatter med sin Mand Thomas Jespersen af Skaarupgaard, samt den afdødes Broder Lars Pedersen Westergaard af Nors som beskikket formynder for Datteren Johanne og endelig var den myndige Søn Peder tillige til Stede som beskikket Kurator for sin mindreaarige Broder Niels.

I samtlige Vedkommendes Overværelse blev Boet (s) Midler opgivet og vurderet saaledes:
1. Stervboestedet i Klitmøller med underliggende Jorder og tilhørende Besætning og Indboe saaledes
som samme nu forefindes blev vurderet til 600 Rbd. Sølv
2. Pakhuset som den afdøde selv har bygget blev med tilhørende Vægt ansat til 150 Rbd.
3. De to tredje Dele af Galeasen "Ora et Labora" med redskaber m.m. og som ejes
efter Skjøder af 7. Juni 1805 og 24. Marts 1823 blev ansat til 800 Rbd
4. Skibningsbaaden 50 Rbd.
5. En Kikkert 9 Rbd.
6. En Gewæhr 5 Rbd.
7. En Maalersten 1 Rbd.
8. Et Baadseil 5 Rbd.
9. den halve Part af en Knepholdt 6 Rbd.
10. en Blikkrukke 1 Rbd
-------------------
Transport 1627 Rbd
11-20. lo Obligationer udstedt af beboere på egnen mod Pant i deres ejendomme tilsammen4466 Rbd
21. Udbetalt paa indkøbte Varer i Fællesskab med Sønnen Peder ialt 2000 Rbd
22. Løst Tilgodehavende hos en og anden af Omegnens Beboere til ialt 1907 Rbd.
---------------------
Tilsammen Boets masse10.000 Rbd.

Dog maatte Enken bemærke, at der paa Stervboet hvilede et Slags Servitut, som bestod i, at hendes sal: Mand havde givet Peder Kudsk*) i Nors et Løfte aarlig at skænke ham 9 (siger ni) Pund Kaffebønner saa længe han levede, som en Erkendtlighed for hans udsøgte Kunst og hans Ulejlighed med Helbredelse af den sal: afdødes Arm, som han et Par Aarstid før sin Død havde faaet i Stykker. Dette Løfte, mente Enken, fremdeles burde holdes, og Afgiften paahvilede hende og Boets Arvinger enhver efter sin Andel, saa længe Peder Kudsk levede ( og da Samfrænderne opfordrede de vedkommende at udtale sig, indrømmede de myndige selv, og de umyndige med deres Værger at efterkomme og opfylde den sal: afdødes Vilje som en Pligt der paalaa dem.
Hvad Boets Deling angaar var det Enken bekjendt, at hun tilkom det halve og desuden en Broderlod, men som Følge af hendes Alderdom og Svagelighed ansaa hun det for uhensigtsmæssigt længere at drive nogen Næringsvej eller Handel og ønskede helst at tilbringe sine øvrige Dage i Roe og Tilfredshed. - Til den Ende forbeholdt hun sig kun 2496 Rbd. Sedler af Boets Masse og overlod Resten til Børnene, hvorhos hun maatte gøre Arvingerne og samtlige vedkommende opmærksomme paa, at det var hendes sal: Mands Vilie og Bestemmelse, at den yngste Datter Johanne skulde have 1000 Rbd. Sedler forlods udbetalt paa Grund af, at hun som den yngste ikke hidtil havde nydt saa megen Understøttelse eller trængte til saa megen Hjælp som de øvrige Børn for at sættes i Vej og Virksomhed, ligesom det og syntes vanskeligere for Johanne at erhverve sit Udkomme af Mangel paa et saa fuldkomment og hurtigt Nemme, som Gud havde forlenet de andre Børn med.
(De øvrige Arvinger samtykker, og hun, med samt sin Formynder Lars Pedersen Westergaard, takker).
- - -
Følgelig erholder
Sønnen Peder en Broderlod med 2168 Rbd
Sønnen Niels ligesaa 2168 -
Datteren Inger en Søsterlod 1084 -
Datteren Johanne ligesaa samt Gave 1000 2084 -
Naar hertil lægges Moderens Summa 2496 -
---------------------
Udkommer hele Boets Masse som (er) 10.000 Rbd.
- - - - -
Det blev derefter bestemt, hvad hver enkelt skulle have.
- - - - -
I Henseende til Moderens fremtidige Affældighed blev det besluttet at hun skulde have fri Bopæl og Underholdning hos Sønnen Niels i Stervboestedet og om hun blev til Sinds at flytte ud, forpligtede Niels sig med Kurators Samtykke at bygge hende i østre Ende af (Rahlings?) huset uden Vederlag og i hvilket Tilfælde samtlige Børn aarlig, om hun forlanger det ere pligtige at yde hende 3 Tønder Byg og 4 Læs (Mai)tørv. Leverancen begynder med Udflyttelsen og bliver i det Hele en Aftægtskontrakt nærmere at opsætte.
- - -
Videre vidste ingen af de Tilstedeværende at bemærke til Afhandling under Boet, hvornæst det med alle Vedkommendes Ønske blev besluttet og tilendebragt som til Stadfæstelse med Underskrifter bekræftet.
Datum ut supra.
Thordsen Poul Brandi
Maren Nielsdatter Møller
som Lavværge Lars R Dragsbæk
P.C.Nordentoft Niels Christensen Nordentoft
Thomas Jespersen som Formynder Lars P. Westergaard.

Af familien synes det som om Peder Nordentoft var den eneste, der ved underskrift skrev sit navn helt ud. De øvrige klarede sig med initialer eller kruseduller. Man bemærker, at Thomas Jespersen og ikke Inger Nordentoft skrev under. Af efterladte breve fremgår det, at Inger havde en meget smuk håndskrift (med gotisk skrift), men som det ses måtte hendes moder afgive sin underskrift "med ført hånd".

*) Peder Kudsk (død 1831). Han og specielt hans søn Niels (1796-1849) er omtalt i "Aarbog for Thisted Amt 1956" i en artikel af F. Elle Jensen: Læger kontra Folkekirurger.
Historisk Aarbog for Thisted Amt, 1943:
H.A.Riis Olesen: Om læger og folkekirurger i Thy:
Peter Kudsk havde tilladelse til at "praktisere udi lægekunsten, som vedkommer Arm- og Benbrud samt aarelade" fra 1795. Han nåede at praktisere i 36 år efter denne tilladelse, og det må bemærkes, at forholdet til de skiftende distriktskirurger var godt. Bønderne var vante til at bringe deres patienter til Nors, hvor der var indrettet en stue til dem, og de blev beholdt der under opsyn, indtil kuren var fuldendt, hvorved patienterne nød et dagligt og omhyggeligere tilsyn, end lægen var i stand til at forskaffe dem, da den der i amtet værende sygestue, der kun havde 6 senge til brug for reserver og veneriske patienter, ikke kunne modtage dem, og lægen heller ikke overkomme det daglige tilsyn, når de lå adspredt på landet.
Da Peter Kudsk døde i 1831, søgte sønnen Niels Pedersen Kudsk at overtage faderens stilling. Han var uddannet under faderens vejledning, men må selv have haft nogen betænkning i den sag, idet han først i 1834 indsendte sin ansøgning til kancelliet

Da skipperne jo også var handelsmænd, måtte de lære sig både læse, skrive og regnekunsten for at kunne begå sig. Dette betød kulturel fremgang og satte sine spor viden om. Ved provste- og bispe visitatser blev ingen børn rost så stærkt som børnene i Klitmøller, og alene dette lille træk er værd at lægge mærke til (citeret efter G. Krogh-Jensen).

"Med Christen kom navnet Nordentoft til Klitmøller og fra ham nedstammer "Nordentoftslægten fra Klitmøller"". Hans ældste søn Peder, der blev købmand i Thisted, fik en del børn, hvorimellem Christen Pedersen Nordentoft fra hvem en stor del af de "ægte" Nordentofter nedstammer. Hans sønnesøn Johan Nordentoft har udgivet "Optegnelser om slægten Nordentoft".

Christen døde pludselig på stranden af hjerteslag mens han var i færd med at tage vare om strandingsgods.

Kilde: Anne Marie Hofve, Norge:
I 1801 var Christen Pedersen Nordentoft sejlende med sit eget fartøj
I 1802 var han 27 år og højden var 63u tomme
17. april 1810 indførte han et parti kaffe fra Kristianssand, det blev ført til Thisted og derfra videre til Aalborg
1813 var han ejer af et hus i Klitmøller, beliggende ved Ladepladsen.
I 1816 står han opført som hoved-reder og skipper for galeasen "Ora et labora".

Danske Præsters Indberetninger
til oldsagskommissione af 1807
Thisted amt, Hundborg herred , Sjørring og Torsted sogne.
Synderst (længst mod syd) i Sjørring Sogn, Sønden og østen for Næstrup Bye ligger en stoer Bonde-Gaard paa 21 Tdr. Hartkorn, Norntoftgaard, som den nu kaldes, er deelt i tvende gaarde, og beboes nu af tvende Bønder. -
ad 1) - Ebbe Strangesen, som nok rættest kaldes Ebbe Skammelsen, har boet paa denne Gaard, og har jeg for mange Aar siden fundet hos en Bonde en gl: lang trykt Kæmpe-Vise, som nu af Ælde er forkommet. Visen begynder saaledes "Skammels, hand boer her Nør i Thye, hand haver Sønner saa bolde, etc:etc: med en lige lydende Omqvæd paa hver vers: fordi riider Ebbe Skammelsen saa mangen vild Stie -
Nogle vil sige, at denne Kæmpe-Vise skulle staae i den ældgl: Hunderviise Bog, - om sandt er; thi i den nye finder jeg den ikke".
ad 2) Østers i Norntoftgaard laa i min Barndom en mesten cirkelformig rund Steen, som var heel breed, paa trende andre Steene, og formedelst den Huulhed, som der var derunder, var den meget klinger, naar man bankede paa den. Den blev kaldet Skammelses Steen, fordi man meente, at hand der havde begaaet det grusomme Mord Bryllups-Dagen paa sin Familie, ja man haver og indtil de seenere tiider stoer overtroe med denne Steen, og Gaardens Folk bildte sig ind hver aften, at see Spøgelser med blodige Hænder ved denne Steen, saa de ikke torde gaae derhen. Men nu er den overtroe udryddet; Thi den vesterste af Norntofts gaards Beboere, har nu ved de gl: Huuses Nedrivning og Nyes igjen Opbyggelse, mueligt tildeels Noget efter min Indskydelse, ladet denne store Steen klyve i tue til Broer og Syl-Steene, og derefter er intet ondt paafulgt, eller Mindste ladet sig opdage.

Siøring Præstegaard den 30te Novembris 1808 Underdanigst
Michael Vogelius Steenstrup
Pastor Ecclesiarum
Siøring et Thaarsted

ad 1) Sjørring Volde. Danske Voldsteder I. Thisted amt, 1957, s. 97-118
ad 2) Nordentoft (Norringtoft), Trap, Thisted amt, s. 592

Folketælling 1787, Nors sogn:
Karen Nielsdatter, madmoder, 44 år, enke efter 1. ægteskab, gårdbeboerske
Christen Pedersen, hendes barn, 12 år

Folketælling V.Vandet sogn, Klitmøller,1801:
Christen Pedersen, mand, 26 år, 1. ægteskab, jordløs husmand, sejler med eget fartøj
Maren Nielsdatter, hans kone, 22 år, 1. ægteskab
Peder, 2 år, deres barn
Maren 1 år, deres barn

Skuder og skippere i Klitmøller:
Ora et Labora, galease, bygget 1779 i Klitmøller:
Hovedreder:
1798 - 1827 Christen Pedersen Nordentoft
Skipper:
1803 - 1820 Christen Pedersen Nordentoft

I 1839 var skibet hjemmehørende i Thisted

Skuden nævnes sidst 1827

Johan Nordentoft: Optegnelser om slægten Nordentoft :
Der er fra side 56 til side 77. Det skal ikke være her - se blandt slægtsbøgerne
Christen Norntoft indførtes i kirkebogen under navnet Norntoft, en stavemåde der åbenbart da var gængs, thi den ses bl.a. i Herreders justitsprotokol og i Lægds- og Sørullerme, i de sidste lige til 1806; men hertil tog han intet hensyn og skrev sig altid Nordentoft.

I december 1784 fik han frihedspas, skrevet af Jeppe Thomsens på Søgaards enke, Karen Poulsdatter
Som lille dreng blev han anbragt på Søgaard hos enken efter faderens gode ven, Jeppe Thomsen, for i bogstaveligste forstand at lære landvæsen fra grunden. Af sin madmoder fik han i overensstemmelse med faderens ønske om, at alle sønnerne skulle kunne forlade sognet og ikke føle sig stavnsbundne, udstedt sit "Frihedspas" for 10 rdl, som i moderens skifte med børnene var reserveret dette formål.
Det gengives her:
" Da Foreviseren, Christen Pedersen Norntoft, Sal. Peder Lauridsen Westergaards i Nors By og Sogn, haver paa nogen Tid været hos mig underskrevne i min iboende Sædegaard, Søgaard, og som har udfyldt sit Alders 4. Aar, saa meddeles herved efter Begiering forbemeldte unge Person, Christen Pedersen Norntoft, fra mig hans Husbonde dette sin lovlige Frie Pas, at han herefter uden min og enhvers Tiltale maa være og thene, stæde og fæste Boe og bygge i Hans Kgl. Majst. Riger og Lande, hvor han bedst lyster, og Gud behager hannem sit Brød at beskiære.
Iøvrigt vil jeg ærbødigst have hannem som en Person af et meget skikkeligt og anstændig Væsen og Forhold hos alle og enhver forekommende til det bedste recommenderet, til hvad Ting eller Tjeneste, han end kan finde Lyst at begive sig udi.
Dette til Bekræftelse under min antagne Lavværges Pen, deres Underskrifter og hostrykte Zigneter.
Søgaard, Nors Sogn, den 29. December 1784.
Karen Poulsdatter
sal. Jeppe Thomsens.
Som Lavværge:
Nors Degnebolig ut supra
Christen Thomesen Biering
Fremlagt, læst og publiceret for Retten under Hillerslev-Hundborg Herreders Ting den 11. Januar 1785.
R. Steensen Wurmfeld. "

Hans interesse for landbruget var lille, men han havde "en særdeles Lyst til Skibsfarten".
Da han var godt 15 år gammel fik han "den sjældne lejlighed at kunne tilforhandle sig en skibspart i Klitmøller" - vel sagtens broderen Peder Christians part i sandskuden St. Jørgen - og da han kunne købe den for en del af sin fædrende arv, var hans valg truffet. Han ville være skudeejer.
Men vejen til hans ønskers mål var ikke så lige til. Han var umyndig og kunne således ikke råde over egne midler, og da han kort forinden som andre af "Bondestandens Mandkjøn" var optaget på den ved forordning af 1788 indførte lægdsrulle, kunne han nu trods sit modtagne frikedspas ikke uden amtmandens tilladelse flytte fra sognet.
Rådighed over den fædrende arv gav kongen ham dog den 3. febr. 1792, og ved han broder Peder Christians hjælp - han var lægdsmand - banedes vej til Klitmøller. Den 6. nov. 1792 kunne han flytte dertil. Han var da i følge lægdsrullen 16 år og 60u tomme høj. Han tog fat fra begyndelsen, blev skibsdreng og blev halvbefaren inden, han fik tilladelse til at føre skib.
Lille juleaften 1797 solgte han St. Jørgen og købte 1/3 part i galeasen "Ora et Labora".
Han var nu skudepartsejer, og hn var blevet sætteskipper, og han følte sig nu stor nok til at sætte fod under eget bord og giftede sig med Maren Nielsdatter Møller den 22/9 1798.

Kilde: Florian Martensen-Larsen: Brød til Norge - længere nede
Kilde: Historisk årbog for Thisted amt, 1956 - længere nede

Florian Martensen-Larsen: Brød til Norge:
Under krigen mod England 1807-1814 sejledes der meget korn til Norge, der ikke var selvforsynende.
En stor del deraf kom via Klitmøller.
Amtsforvalter Sørensen i Thisted oplyste i en skrivelse af 11/10 1808, at der ialt i amtet var udskrevet 3892 tønder rug og 6560 tønder havre, i flg. forordningerne af 22/8 og 11/12 1807, hvoraf der var oplagt på amtstuemagasinerne i Thisted 1700 tønder rug og 3000 tønder havre. Der var også udskibet betydelige kvanta fra Vigsø, nemlig 152 tønder rug og 500 tønder havre. Klitmøller, der altid havde haft en større trafik med sandskuder, havde udskibet 500 tønder rug og 1200 tønder havre, der var afleveret til skipperne Jørgen Holm, Peder Krog, Christen Nordentoft, Anders Nielsen Møller, Jens Broe og Christen Pedersen Møller. Klitmøller havde 6 sandskuder i virksomhed, medens Vigsø med de noget ringere anløbsmuligheder havde haft 3.
Ved kgl. resolution af 24/9 1808 blev det bestemt, at der skulle anlægges kornmagasiner "ved Nordstranden", og kornet derfra besørges udskibet ved amtsforvalteren. Amtsforvalteren skrev 11/10 1808, at der kun var magasinplads i Klitmøller til ca. 2000 tønder korn og i Vigsø til ca. 1000 tønder. Han indstillede, at der kom dobbelt så megen kapacitet. Dette blev tiltrådt 1/11 1808. Den 18/3 1809 bragte amtmanden sagen "udi ubehageligste Erindring" til lensmanden, da skibsfarten snart skulle begynde igen.

En speciel forholdsregel blev truffet for at lette sejladsen for sandskuderne. Toldstederne i Hjørring og Thisted fik ordre til at tillade de små både og sandskuder at afgå, uden at der blev stillet kaution for "Risk-attesten", der sikrede at varen virkelig blev elveret i Norge. Skipperne skulle blot give deres skriftlige forpligtelse om at forskaffe en attest, og den stationerede søoffecer skulle attestere, at han anså ekspiditionen bestemt for Norge.
Forholdene på havet var særdeles kaotiske. Krigen strammede til, så man ikke kunne sejle fra østkysten, men Nordjylland savnede gode havne. Specielt viste de utrolige vanskeligheder sig i Thy, fordi krigen flere gange tvang Norges forsyningslinier vestpå til Thykysten, der var ganske særligt uegnet som udskibningssted.

Den kyststrækning, hvor de virkelig store vanskeligheder opstod, var den vestlige side af Nordjylland. Normalt var her betydeligt besvær med at få varerne indskibet, fordi bølgerne hyppigt var voldsomme. Man benyttede nogle små både, der kunne gå næsten helt ind til land, og bragte varerne på dem ud til de "Sandskuder", der skulle sejle dem til Norge. Men de perioder, hvor det var stille vejr, var kortvarige. Der krævedes en meget betydelig indsats, når mulighederne viste sig.

Under krigen var det endnu sværere, fordi de engelske skibe krydsede overalt i farvandene og truede med at bemægtige sig de små danske og norske skibe.
Taksterne for arbejdet blev ændret med tiden, men ikke hurtigt nok i forhold til inflationen og de administrerende selskabers forventning om indtjening. 23/3 1813 fastsatte kongen med hensyn til de enkelte selskaber, at "Klitmøllers Byes samtlige Beboere, for saavidt de findes arbejdsdygtige, henhøre til Klitmøller Skibnings Selskaber", dog således at beboerne af Vangsaa også skulle bestå i påtrængende tilfælde; hele Østre og Vestre Vandet sogn skulle besørge kørsler fra magasinerne i Klitmøller til stranden, og befordre de norske søfarende til toldklarering i Thisted.

Meget tidligt blev det klart, at udskibningen af korn især ved Klitmøller voldte betydelige vanskeligheder. Havet var sjældent i ro. Først prøvede man at anbringe en bøje i havet tæt ved stranden, hvor skibene kunne lægge til. Denne bøje beskrives som en bøje eller en af svært tømmer sammensat maskine befæstet af 4 ankre, hvorved fartøjerne fastgøres.
Eksperimentet lykkedes imidlertid ikke, såvidt man kan se. Nogle sager omkring en indskibningsbro nogle år senere omtaler slet ikke bøjen. Den er antagelig ødelagt af havet og forsvundet. Skibningsbroen var en møjsommelig udarbejdet bro på hjul, der kunne trækkes ud i vandet og op på stranden efter brug. Den fungerede nogenlunde, men ved krigens afslutning var der ikke nogen, der ville bruge penge på noget sådant.

I efteråret 1809 var der skibe under bygning til Norge, men på grund af måneskin ville man ikke sejle dem fra Limfjordens østkyst og Fladstrand. I november anløb " en smuk norsk Brig fra Arendal Klitmøller og straks taget under tilladning. Kommandørkaptajn Riisbiergh kom just som denne havde fået sine Papirer i orden; men . . . Havet rejser sig, og Skibet ligger i Tusinde Splinter paa Starnden. Folkene bliver med Nød bjærget, men af Lasten bestaaende af 600 Tønder Korn og nogle Feedevarer blev intet".

Ved krigens udbrud begyndte man at anlægge batterier med kanoner i hele landet, der kunne beskytte mod fjendens angreb og landgang, således også i Løkken, Thorup Strand, Vigsø, Klitmøller og videre syd over ...
Først i eftersommeren 1808 fik man gang i arbejderne i Jylland. Der byggedes skanser. Foruden at forsvare kysterne mod en landgang af tropper, der ville erobre og besætte landet, blev det et spørgsmål om at vedligeholde sejladsen på Norge med forsyningsskinene og sikre mod røverier og plyndringer af mere tilfældig karakter.
De små og tidligere ret betydningsløse udskibningssteder for sandskuderne fik pludselig en betydning, som de aldrig havde haft før. Ved Klitmøller blev der i 1808 ved den altid aktive amtmand Fayes foranstaltning anlagt et batteri, der have 2 4-punds kanoner. Det blev i 1811 suppleret med to batterier - et syd for med 3 18.punds kanoner og et nord for med 2 6-punds kanoner. I nærheden af det nordre lå det for kgl. regning opførte magasin af mur og nindingsværk med stråtag, der brugtes til Norges providering. det var 92 x 23 x 7,5 fod [svarende til 28,9 x 7,22 x 2,35 m ]

Forholdene ved Klitmøller var gode, idet et skib på 5u aþ 6 fods dybde i søgang kunne ligge 150 til 200 favne fra land; også her kunne batteriet ligge tæt ved byen, hvad der havde betydning, fordi mandskabet kunne anbringes tæt ved kanonerne.

Historisk årbog for Thisted amt, 1956:
Der kan samles en mosaik af de mange småstykker, man kan finde rundt omkring i kirkebøger, skatteregnskaber, skifteprotokoller og andre mærkelige steder om skudefarten. Det danner dog kun et blegt og ufuldkomment billede af skudernes historie. Man savner de farverige partier, som ville kunne hentes fra skudernes mange rejser over havet, snart i roligt og smukt vejr, snart i blæst og kulde, fra handelen i skiftende tider med bønderne fra Thy, som solgte deres landbrugsprodukter til skudehandleren, og fra forholdet til nordmændene i Sørlandets havne, som købte disse varer og solgte tømmer i stedet for. Måske har skuden tilmed trods sit ofte fromme navn fra tid til anden haft lidt med smuglerier at gøre, for det påstås jo, at skipperne fra nordstranden var ganske flinke også til den slags. Men sådanne oplevelser, der kunne give billedet mere kulør og liv, kan kun i sjældne tilfælde hentes frem af arkiverne. De må i det store og hele overlades til fantasien.
Men et billede danner der sig dog trods alt, og i dette billede træder i alt fald én bestemt linie meget tydeligt og klart frem. Den går som en kraftig rød tråd gennem det hele og kan kaldes slægtens linie. Sandskuderne tilhørte først og fremmest hver en bestemt slægt, der besatte skipperposten, og den gik i arv fra fader til søn i op til fire-fem generationer. Men ikke alene skuden gik i arv, det gjorde også den dybe indlevelse i skudefarten lige fra kunsten at føre en skude i al slags vejr til evnen til at klare skudehandelen i alle dens faser. Skipperen skulle jo nemlig ikke blot føre sit skib, han måtte også kunne forestå køb og salg af de varer, det fragtede, et mangesidet og krævende hverv.
De øvrige skudepartsejere var almindeligvis bipersoner, som fik deres udbytte i forhold til den skudepart, de ejede.
De sidste af de rigtige gamle sandskuder synes at være forsvundet i tiden omkring 1800 og med dem også benævnelsen sandskude.
Efter år 1800 kom der på grund af krigene først nogle onde og drøje år, hvor skudefarten led svære tab, men også havde stolte oplevelser.
Derefter blomstrede den op endnu engang og fik en ny glansperiode. Men så blev Aggertangen gennembrudt, og o. 1850 var skudefartens store eventyr for bestandig forbi.