Kilde: Nygaards kasser: Datteren Karen Dige arvede 1759 281 rdl. efter forældrene - det var efter faderens død Johan Nordentoft: Optegnelser om slægten Nordentoft - er samlet i et plastik-omslag, og står blandt slægtsbøgerne Johan Nordentoft: Optegnelser om slægten Nordentoft: Om Kirsten Jensdatter Dige, mor til Karen Nielsdatter, gift med Peder Lauritsen Vestergaard.
U:middelbart efter Peder Lauritsens død fandt svigermoderen tiden inde til at overlade datteren halvdelen af sine ejendomme og sikre sig selv muligheden for rimelige aftægtskår. I overværelse af de antagne lavværger, velfornemme Jens Christensen Dige af Søgaard, for Kirsten Jensdatter , og Velædle, højlærte Hr. provst Anders Hvass, for Karen Nielsdatter, sluttedes "for desmere Vidtløftighed at undgaa og Bekostning at spare" den 20/4 1784 [ Dagen efter mandens død og den yngste datters fødsel ! ! ! ] en såkaldt kærlig foreningskontrakt, efter hvilken moderen overlod datteren i arv og eje halvparten af Peder Simonsens og Anders Hylgaards gårde med ret til at drive Peder Simonsens gård på samme måde som hendes mand havde gjort det, oppebære al indtægt heraf og vedblive dermed, selvom hun indgik nyt ægteskab. Til gengæld skulle datteren "aarlig til hver Martini Tid" svare moderen halvdelen af landgilden, 9 rdl u mark, og tillade hende vedblivende at styre husholdningen i Peder Simonsens gård så længe, hun selv ønskede dette, og derefter, når moderen ville søge sin "Alderdoms Rolighed og have Husholdning og Værelse" for sig selv, tage hende på aftægt enten i Peder Simonsens eller hendes egen gård. Og på den gård, hvor nu moderen helst ville være, skulle der så indrettes "bekvem Bolig og Værelse bestaaende af en Stue med 2de Senge udi og et Kammers med saa megen Køkkenrum, at derudi kan opsættes en Skorsten og et Par Kværne samt indlægges 4 Læs Flad og 1 Læs Skotørv". Endvidere skulle datteren til moderens og dennes tjenestepiges ophold årlig give 4 td. rug og 6 td forsvarlig husholdningsbyg, den ene halvdel hver påske og den anden halvdel hver Mortensdag, og desuden af ildebrand 4 læs flad- og 4 læs skotørv samt hver dag 1u pot sødmælk, ligesom hun også efter moderens død skulle besørge hende en hæderlig og efter evne anstændig jordefærd lige med hendes salig mands. Den halve Hylgaard, som Kirsten Dige forbeholdt sig selv, skødede hun imidlertid året efter, "da hun laa syg og ventede det lakkede mod Enden" til sin "Svigersøn Peder Vestergaards Datter Kirsten", som da var godt 1 år gammel. Dog måtte Peders enke oppebære indtægten af gården til hjælp ved opdragelsen af de umyndige børn, indtil Kirsten fyldte 18 år. |
|
|