Kilde: Nygaards kasser - længere nede
Kilde: Skifte mellem Karen Nielsdatter og børnene - se under manden Peder Lauritsen Vestergaard / 196
Kilde: PNT og VCMþs slægtstavle - længere nede
Kilde: Nygaards kasser - længere nede
Folketællinger, 1787 og 1801 - længere nede
Kilde: Johan Nordentoft: Optegnelser om slægten Nordentoft - længere nede

Johan Nordentoft: Optegnelser om slægten Nordentoft - er samlet i et plastik-omslag, og står blandt slægtsbøgerne

- Der må have været skifte før hun i 1788 gifter sig med Christen Pedersen Grøntoft. -
- Endvidere må man kunne finde aftægtskontrakt og testamente fra 1804. -

Nygaards kasser:
Karen Dige, f. 1743, arvede 1759 281 rdl efter sine forældre.

Dige, Karen Nielsdatter, af Aalborg stift, enke efter Peder Lauritsen Westergaard 1784 18/6 fik hun kgl. bevilling på "uskiftet bo og at skifte med samfrænder"
(Jy. Reg. 44.105 nr. 212) brevet ikke indført, kun antydet

Skifte mellem Karen Nielsdatter Dige og børnene i okt. - dec.1784:
(Dueholm-Ørum-Vestervig amter skifteprotokol 1773-86 (pag. ca. 352)
Kilde: PNT og VCMþs slægtstavle.

PNT og VCMþs slægtstavle:

KAREN NIELSDATTER DIGE
Født 1743 i Nors
Gift 8/2 1764 med Peder Lauritsen Vestergaard
Død 19/3 1823 - [ det skal være 19/5 1823 ! ]
Hendes mand Peder døde 6 timer før den yngste datter Kirsten blev født i 1784. Der var da ialt 6 efterlevende børn. Karen giftede sig igen i 1788 med Christen Pedersen Grøntoft, men fik ikke flere børn.

I 1804 blev Karen og hendes nye mand enige om at gå på aftægt hos Karens yngste datter gift med Jens Pedersen Smed i Tved. I den anledning oprettedes en aftægtskontrkt og et testamente. I testamentet erklærer Christen Grøntoft, der ingen livsarvinger havde, at konens børn af første ægteskab skal arve alt, både fordi han "kuns ubetydeligt har indbragt i Fællesskab til benævnte min Kone, men at hun derimod tilbragte mig Velstand" og som tak for " den kærlige og omhyggelige Omgang jeg allerede har nydt og endnu fremdeles i min Alderdom kan vente mig af mine Stedbørn mere end af mine egne Slægtninge".
Da de gamle ønskede alt, hvad de ejede, bevarede uddelt, indsattes Kirsten som universalarving Hun og manden skulde derefter snarest overtage de faste ejendomme mod at svare et nærmere fastsat beløb til de øvrige søskende og tage de gamle på aftægt.

Folketælling 1787, Nors sogn:
Karen Nielsdatter, madmoder, 44 år, enke efter 1. ægteskab, gårdbeboerske
Christen Pedersen, hendes barn, 12 år

Folketælling, Nors sogn, 1801:
Christen Pedersen, husbonde, 63 år, 1. ægteskab, gårdbruger
Karen Nielsdatter, hans kone, 57 år. 2. ægteskab
Karen Marie Pedersdatter, hendes datter, 22 år, ugift
Kirsten Laursdatter (?), hendes datter, 17 år, ugift

Johan Nordentoft: Optegnelser om slægten Nordentoft:
Den 8/2 1764 giftede han (Peder Lauritsen Vestergaard) sig med Karen Nielsdatter. Bruden, der var født 1743, var datter af selvejerbonden Niels Pedersen og Kirsten Jensdatter Dige, begge af Nors, og en datterdatter af Jens Jensen Dige fra Digegaard i Nors sogn. Forlovere var Niels Pedersen Møller, antagelig brudens fader, og Christen Vestergaard, brudgommens to år yngre broder. Vielsen foretoges af sognepræsten, Bendt Nielsen Curtz, der var "en andægtig og ustraffelig Mand i Embede og Lære, ligesom hans Prædiken var opbyggelig".
Nu rejser sig spørgsmålet om, hvor de nygifte fæstede bo, thi herom vides intet sikkert. Vi ved kun, at på Vestergaard var det ikke.

Videre forløb - se under Peder Lauritsen Vestergaard - /196.

Skiftet efter Peder Lauritsen Vestergaard:
Peders enke, Karen Nielsdatter, fik på sin side tilladelse til at hensidde i uskiftet bo med sine børn og siden skifte med samfrænder. Dette sidste fandt sted et halvt år efter Peders død.

Skifte 28/10 1784, Dueholm-Ørum-Vestervigs Amt:
I det følgende er givet et uddrag af skiftet mellem enken og børnene:
Uddrag af Dueholm-Ørum-Vestervig Amters skifteprotokol 1773-1786 (pag. ca. 352. B.-355).
Samfrænde Skifte imellem Enken Karen Nielsdatter Dige i Nors Sogn og Bye, Ørum Amt, og hendes Børn, begyndt den 28de October 1784 og sluttet den 29de December ei. ai. - -
Anno 1784 den 28de October var mødt til afgangne Peder Lauridsen Vestergaards i Nors Sogn og Bye efter Enken Karen Nielsdatter Dige hendes Begiering underskrevne Christian Gudiksen fra Sandrup i Wester Vandet Sogn, for i Følge hende meddelte kongelige allernaadigste Bevilling af 18 Juni 1784 at foretage og at afhandle med Samfrænder lovlig Skifte efter førnævnte sal. Peder Westergaard, som den 19de April 1784 ved Døden afgik, imellem hans efterladte Hustru Karen Nielsdatter Dige og med hendes sal. Mand i Ægteskab avlede Børn, som ere en Søn Peder Christian i 21ende Aar, 1 Dito Laurs 11 Aar, 1 Dito Christen Nordentoft 8 Aar, og 1 Daatter Maren 19 Aar, 1 Dito Karen Marie 4 Aar og 1 Dito Kiersten, u Aar gammel, som alle vare hjemme i Starfboen, uden alleneste ældste Søn Peder Christian, som for kort siden er rejst til Norge; og var da tilstede Enken med sin Lavværge Velærværdige og Højlærde Hr. Hvass, Sognepræst for Nors og Tved, og paa Børnenes Vegne vare nærværende, nemlig for den fraværende Søn Peder Christian efter skriftlig Begæring Degnen i Nors hæderlig og vellærd Hr. Christen Thommesen Bierring som Curator - og som Tilsynsværger for de øvrige Børn for Sønnen Laurs Anders Frøekier af Worring - , for Sønnen Christen Nordentoft Christen Westergaard fra Thaarsted - , for Daatteren Maren Erik Øergaard i Nors,- - for Daatteren Karen Marie Povel Wilspil (Vilsbøl) i Nors - og for den yngste Daatter Kiersten Jens Dige af bemeldte Nors Sogn - , som alle vare Børnenes Slægt og paarørende. I ligemaade vare tilstede 2de Vurderings- og Vitterligheds Mænd Jens Christensen Dige fra Søegaard og Anders Nielsen af Nors og gennemgik og optegnede på det nøjeste Stervboets Ind- og Udbo samt Creaturer og indavlet Korn.
Desværre eksisterer deres specifikation herover ikke mere; vi kan kun se, at de har vurderet de forefundne ting til ialt 1116 Rdl. 3 M. 12 Sk., og ved, at der var en del sølvtøj mellem sagerne.

Starfbo Gaarden Hartkorn 4 t. 1 Skp. blev vurderet for 700 Rd.

Laurs Hammers iboende Hus i Nors Hartkorn 5 Skp. 150 -
Kiersten Diges (Peder Simonsens) halve Gaard Nors Hartkorn 1 td. 5 Skp. 120 -
Anders Hyldgaards halve Gaard ibid, Hartkorn 1 Tdt. 3 Skp.180 -
Starfbons Ind- og udbon samt Creaturer og indaulede Korn blev paa
det nøjeste gennemgaaet og som ialt beløber den Summa 1116 -
Efter Obligation fra Peder Andersen i Wislynge kommer Bon tilgode 198 -

Videre bliver Starfbon tilgode at anføre 1/3 Part i Sandskuden St. Jørgen ud af Klitmøller med Pakhuse og videre. Men da Med-Rederen Niels Faartoft i Tøfting i denne Tid er svag og der desaarsag ingen Rigtighed kan bekommes med Skudens Regnskab saa blev dette Skifte med fælleds Samtykke opsat til den 29 December førstkommende. Actum ut supra.
- - -
Til Opsættelsestiden dend 29 December 1784 vare atter forsamlede i Starfbon efter afgangne Peder Lauridsen Westergaard i Nors samtlige forhen navngivne og underskrevne Samfrænder og andre vedkommende for at afhandle dette Skifte da ilige maade var tilstede dend ved forrige Samling fraværende Søn Peder Christian, som dend Tid var i Norge og der da saalunde var passeret som følger

Uvisse tilstaaende Giæld i Norge tilgode 191 -
og efter dend sal. Mands Haandbog 32 -
-----------------------
224 Rd. 1. M. 9 Sk..

Derimod er Starfbons Udgifter følgende:
Enkens Begravelse, lige imod hendes salig Mands, med fælles
samtykke anført med 50 Rd.
Skatterugen og andre Skatter for u Aar 16 -
Efter gjorte Afdrag for indkommen Landgilde og Rente fra
Peder Lynge bliver til Folkeløn at anføre for u Aar 8 - 1 M. 8 Sk.
Skudeskatten for u Aar 2 - 1 M. 2 Sk.
For de to yngste Sønners Passer er af den sal. Fader udlovet 20 -
Da Avlingen ialt forhen til Indtægt er anført, saa behøves derimod
til Æde- og Sædekorn for 155 -

Skifte Bekostning:
1 Stk. stemplet Papir til Skiftebrevet Nr. 40 19 - 3 M.
3 Stk stemplet Papir til Sønnernes Lodsedler Nr. 6 7 - 3 M
3 Stk. stemplet Papir til Datternes Lodsedler Nr. 4 4 - 3 M.
Summa Udgift 285 Rd. 5 M. 10 Sk.
som fradrages Boets visse beholdne Midler3666 Rd. 4 M. 12 Sk.
og uvisse Midler 244 - 1 M. 9 Sk.
Tilsammen 3890 Rd. 4 M. 12 Sk.
Derfra afgaar til Øvrigheden aþ1 pro Cento som er38 - 5 M. 10 Sk

Altsaa bliver til deling mellem Arvingerne visse beholdne Midler 3627 Rd. 3 M. 9 Sk.
og uvisse som meldt 244 - 1 M. 9 Sk.

Og da Moderen af Kærlighed til sine Børn ingen Broderlod forlanger, saa deles Boets Midler imellem Arvingerne efter Loven saaledes:
Enken Halvdelen "af visse beholdne Midler" 1813 Rd. 4 M. 12u Sk.
"af uvisse Midler 112 - 12u Sk.
Hver af Sønnerne "visse Midler Fædrene Arv" 403 Rd. 6 1/3 Sk.
og af uvisse 24 Rd. 5 M. 8 1/9 Sk.
Og hver af Døtrene henholdsvis 201 Rd. 3 M. 3 1/6 Sk.
og uvisse 12 Rd. 2 M. 12 1/18 Sk.

Efter at saadan Deling var sket erklærede Enken og Lavværgen at bære Omsorg for at de udestaaende uvisse Penge saa snart ske kand og saavidt muligt er, bliver indkrævede og enhvers anordnede Formyndere sin Anpart deraf leveret. Hvad Børnenes tilfaldne visse Arv angaar da saasom Enken med samtlige vedkommendes Villie og Samtykke beholder alt forhen til Indtægt anført saavel Jordegods og Skudepart med Pakhuspart samt videre starfbons tilhørende i alle Dele, saa forsikrede hun saa snart forlanges at udbetale dend ældste Søn Peder Christian sin Andel og for de øvrige hendes Børns visse Arvemidler meddele dend høye Øvrighed og Oberformyndere fuldkommen lovgyldig Forsikring. Desuden belovede Enken tillige at opføde hendes umyndige Børn og holde dem til Ære, Lære og kristsømmelig Opdragelse uden Afgang i deres Arve Capitaler - fædrene Arv - samt efter at hver for sig haver opnaaet deres 18de Aar betale dem aarlig dend Rente deraf a 4 pro Cento. Som da ingen meldte sig med videre ved dette Samfrændeskifte at erindre saa blev samme hermed i al Venlighed sluttet og tilendebragt, hvilket bekræftes med vore Hænders Underskrift og Signeter hostrykt.
Actum Stari bon Stædet i Nors ut supra.

Talrige underskrifter

Enken overtog gården i alle dele samt jordegods, skude- og pakhuspart og udvidede oven i købet sine ejendomme to år efter med en gård i Vorring på 3 td. 5 skp. 1 alb. hartkorn. Denne gård, der tilhørte hendes afdøde fætter, Jens Tousgaard, erhvervede hun den 12. juli 1786 ved en auktion i hendes eget hus i Nors og fik den her "efter mange Bud og Overbud paa de oplæste Conditioner offentlig tilslagen" for 410 Rdl. med ret til at bruge dens "Ager og Eng, Fædrift, Tørvemose, Fiskevand og alt videre af tørt og vaadt". Den 21/6 året efter købte hun yderligere den gård i Vorring, som tilhørte Christen Olesen.

Efter fire års enkestand giftede Karen sig atter og denne gang med Christen Pedersen Grøntoft ( f. 23/11 1738) fra "Grøntoft" i Bedsted sogn. Vielsen fandt sted i Nors Kirke den 14. nov. 1788. Forlovere var Anders Frøkier fra Vorring og Anders Nielsen fra Skjoldborg.
Det nye ægteskab var barnløst.
I 1804 blev Karen og hendes anden mand, der da begge var i tresserne, imidlertid enige om at gå på aftægt hos Jens Pedersen Smed i Tved og hans kone, Kirsten, Karens yngste datter af første ægteskab. I den anledning oprettedes en aftægtskontrakt og et testamente, der fik kongelig konfirmation den 11/5 samme år. I testamentet erklærer Christen Grøntoft, der ingen livsarvinger havde, at konens børn af første ægteskab skal arve alt, både fordi han "kun ubetydeligt har indbragt i Fællesskab til benævnte min Kone, men at hun derimod tilbragte mig Velstand" og som tak for "den kærlige og omhyggelige Omgang jeg allerede har nydt og endnu fremdeles i min Alderdom kan vente mig af mine Stedbørn mere end af mine egne Slægtninge".
Da de gamle ønskede alt, hvad de ejede, bevaret udelt, indsattes Kirsten som universalarving. Hun og manden skulle snarest derefter overtage de faste ejendomme mod at svare et nærmere fastsat beløb til de øvrige søskende og tage de gamle på aftægt. Og denne sidste blev langvarig. Christen døde den 26/8 1814, og Karen døde den 19/3 1823, 80 år gammel.
Hendes segl kan endnu ses i Rigsarkivet.

Hvad hendes børn angår skal anføres, at den ældste søn Peder Christian tænkte oprindelig på at begynde som skudehandler. Vi kan se, at han i efteråret 1784 var i Norge og senere fik faderens andel i sandskuden St. Jørgen og hans pakhuse i Klitmøller. Men da han senere giftede sig med Ane Christensdatter og 22. juli 1786 købte en gård af moderen, uvist hvilken, og yderligere i 1791 erhvervede sig Peder Simonsens gård for 400 rdl med den "paa Marken staaende Avl og Afgrøde for Summa 99 Rdl." opgav han ganske denne levevej og holdt sig til landjorden, blev sognefoged og lægdsmand i Nors. I 1794 købte han imidlertid Vintersmølle ved Thisted, solgte sine jorder i Nors til den yngre broder Lars og flyttede selv til købstaden.
Vestergaard forblev i Peder Bonnerups eje, indtil han tvunget af økonomiske vanskeligheder , den 25/7 1807 solgte den for 2600 rdl til Anders Nielsen i Lille Tøfting. Den 19/8 to år senere købte Lars imidlertid gården af sidstnævnte for 2000 rdl., og siden da har den været i slægtens eje, idet Lars 1840 overlod gården til sin søn, Christen Vestergaard Larsen, efter hvis død i 1876 enken overtog gården, som hun senere overdrog sønnen, sognefoged Lars Vestergaard. Gården ejes nu (1940) af hans søn Jesper Vestergaard.