Kilde: Lauritz Schmidts Slægtebog udgivet af Krarup i 1926, si 35, fødsel og død - Fra Klitmøller
Kilde: PNT og VCMþs slægtstavle: datoer, "fra Klitmøller, havde 6 børn"
Kilde: Internettet: Wegeberg - længere nede
Kilde: Historisk årbog for Thisted amt, 1956 - længere nede

Internettet: Wegeberg:
Christen Michelsen Brandi
Født:
11 Dec 1658 Klitmøller, Vester Vandet Sogn
Død: 21 Dec 1706 Klitmøller, Vester Vandet Sogn
Begravet: 27 Dec 1706 Vester Vandet Kirkegaard, Hillerslev, Thisted

Alder : 48
Stilling : Skipper

Rekonstruktion af Sandskude. Længde 37 fod og 7 tommer. 60 m2 sejl.

Note: Kirkebog for Vester Vandet Sogn 1691-1731
Fortegnelse paa de Fødde i Westervandet Sogn for An: 1691, pag. 5:
d 18. ad Afften fødd Christen Michelsen Brandi oc Karen Andersdatter ved Møller Deris datter Maren, baaret til Daaben d. 21 dito aff Kirsten Peder Brandis. Faddere: Anders Rasmusen, Niels Broe, Peder Kløffborg, Ane Anders Dragsbechs Datter, Ane Anders S.....kiers Datter: Alle ved Møller. Oc gich Moderen i Kirche d. 24 Jun:

Kommentar: Niels Broe=Niels Andersen Broe, f. 1657, broder til Karen Andersdatter. Peder Brandi=Peder Michelsen Brandi, f. 1658, broder til Christen Michelsen Brandi.
Hvem er Peder Kløffborg? - Givetvis familie.

Father Mother
Michel Christensen Brandi
Marriage - Karen Andersdatter Broe 18 May 1691 -

Børn:
18 maj 1691 - Maren Christensdatter Brandi
28 Nov 1692 - Christen Christensen Brandi
05 Feb 1695 - Peder Christensen Brandi
27 Apr 1697 - Ole Christensen Brandi
02 Jul 1700 - Ane Christensdatter Brandi
15 Jul 1703 - Kirsten Christensdatter Brandi

Historisk årbog for Thisted amt, 1956:
Der kan samles en mosaik af de mange småstykker, man kan finde rundt omkring i kirkebøger, skatteregnskaber, skifteprotokoller og andre mærkelige steder om skudefarten. Det danner dog kun et blegt og ufuldkomment billede af skudernes historie. Man savner de farverige partier, som ville kunne hentes fra skudernes mange rejser over havet, snart i roligt og smukt vejr, snart i blæst og kulde, fra handelen i skiftende tider med bønderne fra Thy, som solgte deres landbrugsprodukter til skudehandleren, og fra forholdet til nordmændene i Sørlandets havne, som købte disse varer og solgte tømmer i stedet for. Måske har skuden tilmed trods sit ofte fromme navn fra tid til anden haft lidt med smuglerier at gøre, for det påstås jo, at skipperne fra nordstranden var ganske flinke også til den slags. Men sådanne oplevelser, der kunne give billedet mere kulør og liv, kan kun i sjældne tilfælde hentes frem af arkiverne. De må i det store og hele overlades til fantasien.
Men et billede danner der sig dog trods alt, og i dette billede træder i alt fald én bestemt linie meget tydeligt og klart frem. Den går som en kraftig rød tråd gennem det hele og kan kaldes slægtens linie. Sandskuderne tilhørte først og fremmest hver en bestemt slægt, der besatte skipperposten, og den gik i arv fra fader til søn i op til fire-fem generationer. Men ikke alene skuden gik i arv, det gjorde også den dybe indlevelse i skudefarten lige fra kunsten at føre en skude i al slags vejr til evnen til at klare skudehandelen i alle dens faser. Skipperen skulle jo nemlig ikke blot føre sit skib, han måtte også kunne forestå køb og salg af de varer, det fragtede, et mangesidet og krævende hverv.
De øvrige skudepartsejere var almindeligvis bipersoner, som fik deres udbytte i forhold til den skudepart, de ejede.
De sidste af de rigtige gamle sandskuder synes at være forsvundet i tiden omkring 1800 og med dem også benævnelsen sandskude.
Efter år 1800 kom der på grund af krigene først nogle onde og drøje år, hvor skudefarten led svære tab, men også havde stolte oplevelser.
Derefter blomstrede den op endnu engang og fik en ny glansperiode. Men så blev Aggertangen gennembrudt, og o. 1850 var skudefartens store eventyr for bestandig forbi.