Kilde: Lauritz Schmidts Slægtebog udgivet af Krarup i 1926 - længere nede
Kilde: Kirkebog Vester Vandet - længere nede
Kilde: Danmarks kirker, Thisted amt, Vester-Vandet kirke - længere nede
Kilde: Internettet: Wegeberg - længere nede
Kilde: Historisk årbog for Thisted amt, 1956 - længere nede

Historisk årbog for Thisted amt, 1954:
Uret i Vester Vandet kirke, v/ G. Krogh-Jensen:
I Den gule mappe findes kopi af tale holdt ved kirkefesten i Vester Vandet kirke den 20. juni 1954 i anledning af 200-året for opsættelsen.

Lauritz Schmidts Slægtebog, udgivet af Krarup i 1926:" Fra Klitmøller, fødsel, vielse, og død "
Christen Christensen Brandi

Kirkebog Vester Vandet:
1720. d: 22. Octobr. trolovet Christen Christens. Brandi og Mette Pedersd. ved Møller, som Anders Nielsen og Bertel Nielsen ibid. lovede for. Viede d. 9. Octob. næst efter.

Vester Vandet KB: 1772:
d. 13 Janu: døde Christen Christensen Brandi i sin Alders 79 Aar 1 M: 2 Ug: 1 D: og Jordet d. 18 Janu: a: c:

Danmarks kirker, Thisted amt, bind I, Vester Vandet kirke, si. 279:

Ur fra 1754, med snedkereret kasse, af almindelig standertype, men o. 4,00 m højt. Døren til lodderne har forkrøppet rammeværk, glasdøren foran skiven er foroven rundbuet, og kassen krones af en tagagtig overbygning med drejede småspir. På den hvidmalede skive ses et tomastet skib og urmagernavnet: "Anders Christensen Heede 1754". Kassen er blåmalet med brogede dekorationer, småblomster og hvid skriveskrift; over døren et tomastet skib, "Concordia" og herunder: "Giv Lykke i tide Naar Klokken slaaer, at Skibet maa glide og Lykkelig gaae". I frisefeltet på en dannebrogsfane: " Til Guds Ære og Menighedens Anvendelse bekosted af de Vel Fornemme Schippere og Schude Eiere ved Klitmøller og her i Sognet Anno 1754".
Uret, der ifølge synsprotokollen 1862 stod ved den søndre side af kordøren, men siden 1895 har haft plads på skibets nordvæg, blev opmalet 1849 (Kaldsbog).
Ved siden af uret hænger en tavle, hvis firkantfelt har profilerede, vandrette led, pilastre, udsavede vinger og topstykke; i dette sidste læses med hvid skriveskrift: "Wiisere Til Wercket"; i det egentlige skriftfelt er hvid kursiv: "Til u-forglemmelig Æreminde For de velfornem(m)e og Goddædige Schipþre og Schuse-Eiere, Som Haver bekostet og givet den her hos staaende uhr-verch til Guds Ære og Meenighedens tieneste, er denne Tavle opsat, og deres Navne derpaa tegnede som Følger:
1) Schipper Peder Ienssøn Broe, Rhedere seigþr Oluf Povelsøn Drasbech, Anders Ienssøn Broe og Christen Olufsøn ved Broe.
2) Schipþr velbemelte Christen Olufsøn Drasbech og Rhedþr Povel Olufsøn.
3) Schipþr Peder Andersøn Kold, alleene.
4) Schipþr Christen Christensøn Drasbech og Rhedþr Christen Andessøn.
5) Schipþr Christen Anderssøn Møll., Rhedþr Anders Christ. Møll. og Iens Frost
6) Schipþr Christen Brandi, den yngre, Rhedþr Anders Mortensøn Frost velbemþte Anders Møll. og Peder Christenssøn Brandi
7) Schipþr Povel Brandi, Rhedþr Niels Schindrup, Christ. Pederssøn Broe og Peder Krog.

Glemmer icke at giøre vel og Meddeele, thi saadanne Offere behage Gud vel Eb.13,16".

Blåmalet, som uret, med røde linier langs listerne og en del marmorering. Ophængt på skibets nordvæg ved siden af uret.

Internettet: Wegeberg:

Gift 22 Oct 1720 - Mette Marie Pedersdatter
Børn:
24 Apr 1721 - Poul Christensen Brandi
03 Oct 1722 - Christen Christensen Brandi
26 Aug 1724 - Anders Christensen Brandi
12 Nov 1728 - Peder Christensen Brandi
1730 - Anders Christensen Brandi

Historisk årbog for Thisted amt, 1956:
Der kan samles en mosaik af de mange småstykker, man kan finde rundt omkring i kirkebøger, skatteregnskaber, skifteprotokoller og andre mærkelige steder om skudefarten. Det danner dog kun et blegt og ufuldkomment billede af skudernes historie. Man savner de farverige partier, som ville kunne hentes fra skudernes mange rejser over havet, snart i roligt og smukt vejr, snart i blæst og kulde, fra handelen i skiftende tider med bønderne fra Thy, som solgte deres landbrugsprodukter til skudehandleren, og fra forholdet til nordmændene i Sørlandets havne, som købte disse varer og solgte tømmer i stedet for. Måske har skuden tilmed trods sit ofte fromme navn fra tid til anden haft lidt med smuglerier at gøre, for det påstås jo, at skipperne fra nordstranden var ganske flinke også til den slags. Men sådanne oplevelser, der kunne give billedet mere kulør og liv, kan kun i sjældne tilfælde hentes frem af arkiverne. De må i det store og hele overlades til fantasien.
Men et billede danner der sig dog trods alt, og i dette billede træder i alt fald én bestemt linie meget tydeligt og klart frem. Den går som en kraftig rød tråd gennem det hele og kan kaldes slægtens linie. Sandskuderne tilhørte først og fremmest hver en bestemt slægt, der besatte skipperposten, og den gik i arv fra fader til søn i op til fire-fem generationer. Men ikke alene skuden gik i arv, det gjorde også den dybe indlevelse i skudefarten lige fra kunsten at føre en skude i al slags vejr til evnen til at klare skudehandelen i alle dens faser. Skipperen skulle jo nemlig ikke blot føre sit skib, han måtte også kunne forestå køb og salg af de varer, det fragtede, et mangesidet og krævende hverv.
De øvrige skudepartsejere var almindeligvis bipersoner, som fik deres udbytte i forhold til den skudepart, de ejede.
De sidste af de rigtige gamle sandskuder synes at være forsvundet i tiden omkring 1800 og med dem også benævnelsen sandskude.
Efter år 1800 kom der på grund af krigene først nogle onde og drøje år, hvor skudefarten led svære tab, men også havde stolte oplevelser.
Derefter blomstrede den op endnu engang og fik en ny glansperiode. Men så blev Aggertangen gennembrudt, og o. 1850 var skudefartens store eventyr for bestandig forbi.