Koppevaccineret som 14-årig

DAISY: RA, arkiv.nr. 06053 - længere nede
Kilde: Svend Sørensen: Thisted Købstads Historie: - længere nede
Kilde: Johan Nordentoft, ref. Anne Marie Hofve, Norge - længere nede
Kilde: Johan Nordentoft: Slægten Nordentoft - længere nede
Kilde: C. Brunsgaard og Henry E. Pedersen: Landet mod nordvest - længere nede
Kilde: A. Hjort Rasmussen: Skudefart og Limfjordshandel - længere nede
Kilde: Skuder og skippere i Klitmøller - længere nede

DAISY: Ra, arkiv.nr. 06053, arkivalitid 1833 til 1861, aflevering 1959 af sygeplejerske Elsebeth Nordentoft, omfang 1 pakke:
Nordentoft, Peder Christensen, 1799 - 1874,
1846-1847 Breve fra sønnen Christian Nordentoft 1846 (11), 1847 (3)
1851-1852 Breve fra Johannes W. Hansen, Holstebro, 1851, 1852, og fra Westergaard, Gjettrup skole 1851
1833-1840 Kopibog - Diverse

Danpa: RA, reg.nr. 06053 Nordentoft, Peder Christensen, Købmand. Yderdatering: 1833 - 1861
Som hos DAISY.

Svend Sørensen: Thisted Købstads Historie:
P.C.Nordentoft var ejer af det dominerende købmandsrederi, der havde rod i Klitmøllers skudefart. Som en konsekvens af den nye sejlads gennem Agger Tange købte han i 1836 en købmandsgård i Østergade (8) i Thisted - (Forhuset blev ombygget i 1954 og kom til at huse mejeriet Pasteur). Da han i 1851 overlod driften til sine sønner, byggede han "Pedersrolighed" udenfor byen. (senere kaldet Rolighed).

P.C. Nordentoft var i årene efter 1840 med i havnekommissionen, der grundlagde havnen og i 1854 med til at oprette Thisted Bank

Kilde: Johan Nordentoft / ref. Anne Marie Hofve, Norge
I skiftet efter sin fader overtager han 1/3 af galeasen "Ora et labora" værdsat til 400 Rbd. 2/3 af pakhuset med vægt 100 Rbd.
Børn: Christen Pedersen Nordentoft, f. 17/11 1828 i Klitmøller

Johan Nordentoft: Slægten Nordentoft:
Til søs med faderen som seksten-årig. 1818 sætteskipper med tilladelse til "at føre Galeasen Ora et Labora, Faderen tilhørende", men kun "i den indenrigske Fart og paa Norge".
Begyndte på styrmandseksamen for også at kunne gå på langfart: Kgl. forordning af 1802: 7 års tjeneste som matros og i den tid mindst to rejser på Middelhavet eller til Vestindien eller een rejse til Kina eller Ostindien samt fart på Østersøen og godt kendskab til forholdene i Kattegat.
Bestod 27. nov. 1824 som styrmand, hvorefter han vendte hjem til Klitmøller.
December 1824 og senere dels sammen med faderen, dels med skipper Peder Krogh, dels sammen med skibstømrer Poul Brandi udmeldt som skønsmand i strandingssager.
4 april 1829 aflagde han skipper-ed i Thisted Bytingsstue

Peder indgik derefter under 24/8 1828 følgende aftægtskontrakt med moderen:
" I Overensstemmelse med Samfrændeskifte af 27. September f. A. og Forlig af 6. Februar d.A. forbinder jeg, Peder Christensen Nordentoft, mig til, saa længe min Moder, Maren Nielsdatter Møller, vil forblive i det mig overdragne og tilkøbte Stærvbosted i Klitmøller, at give hende anstændig Pleje og overdrager hende sit hidtil havte Sovekammer for sig selv alene til fri Raadighed og Beboelse, ligesom hun og tilstedes fri Adgang til Køkken og Skorsten, Bryggerkedel og Bagerovn,
Derhos forbinder jeg mig til at holde Pige til hendes Opvartning, naar hun forlanger saadant, særdeles i Sygdomstilfælde. Alt uden Udgift for hende og paa min Bekostning.
Skulle jeg afhænde eller sælge dette Sted og min Moder bliver sindet at flytte ud, forpligter jeg mig til, naar hun forlanger det, at bygge til østre Ende af Rohlingshuset 6 a' 8 Alens Længde og Vide efter den vestre Ende og indrette Tilbygningen efter hendes Ønske og mine Søskendes Samtykke med tvende Værelser og Køkken, levere hende hvilken af Kakkelovnene, som nu findes i Stervbostedet, og tillade hende at medtage af Husets Besætning saa meget, som behøves til daglig Brug i hendes Vaaning, hvorfor hun lige fuldt har Adgang til min Bryggerkedel og Bagerovn og Pleje som oven anført, samt daglig Mælk til hendes Kaffe, naar det haves i Huset, alt uden Vederlag, dog saaledes at Tilbygningen med alt, hvad som hun af Huset medtager til Brug og Afbenyttelse, ved hendes dødelige Afgang falder tilbage til mig som min retmæssige Ejendom.
Af samtlige hendes Børn tilsvares hende aarligt Tre Tønder Rug, Tre Tønder Byg og fire Læs Skottørv, som tilsvares af samtlige hendes Børn enhver efter sin Andel paa Anfordring".

Ved denne løsning af den lille familietvist opnåede Peder desuden for sit eget vedkommende at bedre den upraktiske ejendomsfordeling, som var fremkommet ved den trufne skifteordning. Han ejede herefter hele pakhuset og hele galeasen.

Det blev hurtigt klart, at Peder havde en heldig hånd som skudehandler. I 1827 købte han af Niels Hansen Svennevig et pakhus på Klitmøller strand, omkring 1830 en jagt "Haabet", og i sommeren dette år af moderen faderens store skibningsbåd.
Folk begyndte at komme til ham for at låne penge. Under disse forhold måtte Peder selv opgive at sejle og overlade førslerne over havet til andre, der sejlede for ham.
Omsætningen steg år for år så meget, at forretningen en halv snes år efter faderens død i folks bevidsthed stod som den største i Jyllands nordvestre del.
Forretningen var i overensstemmelse med gammel, god skudehandlertradition lagt an på opkøb og udførsel af danske landbrugsproduktioner som korn, ærter, smør, ost, flæsk, uld, huder og talg, medens indførslen væsentlig faldt på træ, jern, salt, klipfisk, kaffe og mursten.
Varerne indkøbtes eller bestiltes i vintertiden og juni-juli måned enten af ham selv personlig eller af hans udridere (agenter) og sendtes pr. vogn til Klitmøller. Her oplagdes de indtil varemængde og vejrforhold muliggjorde afskibning til aftagerne i hans to pakhuse, hvoraf det ene var med "Grundmur og teglhængt, den anden derimod af Bindingsværk med Fiel-beklædning og ligeledes teglhængt, begge fritstaaende og ene liggende".

C. Brunsgaard og Henry E. Pedersen: Landet mod nordvest:

Flere af Thisteds kendte handelsslægter slog sig ned i byen på den tid. I 1829 kom J, G. Brinckmann vandrende fra Westphalen og løste borgerskab som manufakturhandler - en forretning der nåede at holde 100 års jubilæum.

[Købmand Georg Brinkmann var fadder til Iver Nordentoft i Thisted kirke i 1898]

I begyndelsen af trediverne kom Nordentoft-slægten.
Skudehandler og købmand i Klitmøller P. C. Nordentoft flyttede sin virksomhed til Thisted og byggede en købmandsgård i Østergade, hvor forretningen bestod gennem 3/4 århundrede. P. C. Nordentoft var en driftig handelsmand, der havde eget skib i søen, ligesom han var medindehaver af et ølbryggeri og maltgøreri i Nygade.

A. Hjort Rasmussen: Skudefart og Limfjordshandel:

Natten mellem 27. og 28. november 1825 brød havet gennem Agger Tange. Limfjorden havde forbindelse ud til Vesterhavet.
I de kommende år vedtog Thisted at bygge sig en havn. Med et godt havneanlæg arbejdede tiden usvigeligt for Thisted, og de store købmandsslægter, som tidligere havde holdt til på kysten begyndte at søge til købstaden.
En af dem var den velhavende Klitmøllerkøbmand, Peder Christensen Nordentoft, som fik borgerskab og etablerede sig i Thisted i 1837 . En af Nordentofts skippere blev sendt til Altona og Hamburg med en lang dosmerseddel og indkøbte her alle de varekategorier, som købmanden ikke havde måttet sælge i Klitmøller. Det var kramvarer som klædesbørster, lomme-kamme, messingfingerbøl, stoppenåle, sakse, propper, halvgrønne flasker, krudt, knaldhætter, bomuldstøj, farver, lak, lakridsrod, laurbær, mandler, tørrede kirsebær og " som forsøg en kiste citroner".

Købmandsslægten Nordentoft havde omkring 1860 forrretningsforbindelser i Aberdeen, Rochester, Amsterdam og Schiedam. Efter at sejlforbindelserne østover var blevet forbedret, fik man udvidede forretningsforbindelser til de baltiske lande. Til købmandsgårdene i Thisted hørte i reglen også gæstgiverbevilling, men de fleste købmænd drev herudover landbrug. Chr. Nordentoft havde f. eks. 30 tdr. land jord tæt øst for byen, et ko-hold på 12-14 køer, fåresti m.m.

Blandt Thisteds købmænd og skibsredere drev P. Chr. Nordentoft og sønner nok den største søhandelsvirksomhed. P. Chr. Nordentoft, der var fra Klitmøller, ejede i 1851 skonnertgaliot "Ane Marie Dorthea" (44 u kommercelæster), skonnert "Jens Nordentofts Minde" (34 u kl.), galease "Ora & Labora" (14 3/4 kl.), jagt "Peter og Anna" (14 kl.) samt dæksbåd "Fiskeren" 3 3/4 kl.)
P. Chr. Nordentoft blev en af Thisteds driftigste borgere. Hans betydning for byen fremgår af Thisted Amtsavisþnekrolog den 27. 8. 1874: "Født i året 1799 etablerede han i en yngre alder en handelsforretning i Klitmøller, som snart tog et sådant opsving, at den i årene omkring ved 1830 var vistnok den betydeligste købmandsforretning i hele det nordvestlige Jylland, ligesom alle produkter og varer ind- og udførtes derfra så godt som udelukkende ved egne skibe. Da Nordentoft senere flyttede sin forretning her til byen, udøvede han bl.a. betydelig indflydelse på anlægget af den nuværende havn, hvilken Thisted for en meget væsentlig del skylder sin opkomst i disse år. Ved siden af sin handelsvirksomhed varetog den afdøde ogsa anden kommunal og stedlig tarv, var f.eks. mangeårigt medlem af Borgerrepræsentationen samt medstifter af Diskontobanken, som hvis direktør han fungerede indtil sidste forår, da tiltagende svaghed tvang ham til at opgive denne såvelsom enhver anden virksomhed af nogen betydning."

Købmand P. Chr. Nordentoft havde i 1843 været med til at etablere den første dampskibsfart på Limfjorden med dampskibet "Hebe", men det lille fartøj på 30 HK var for dyrt i drift og sejladsen måtte indstilles i 1846.

Skuder og skippere i Klitmøller:
Ora et Labora, galease, bygget 1779 i Klitmøller:
Hovedreder:
1828 Peder Christensen Nordentoft
Skipper:
1820 Peder Christensen Nordentoft

I 1839 var skibet hjemmehørende i Thisted