Johan Nordentoft: Optegnelser om slægten Nordentoft:
Under Peder Lauritsen Vestergaard:
Om hvem der boede på Vestergaard:
Så vidt det skønnes kan, slog den lidt ældre broder Christen sig ned før 1762, sandsynligvis allerede 1752, det år han indgik ægteskab med Kirsten Povlsdatter Nordentoft, og faderen formentlig døde. Det ses nemlig om ham, at han efter ekstra-skatteregnskabet for 1762-64 i Nors har svaret 8 skl. i ekstraskat, at han i ekstraskattens disignation for 1768 har haft en karl og, at han efter hoverireglementet af 1770 var fæster af Vestergaard (Hartkorn: 5-3-3-2) under Nørtorp. Da Vestergaard ikke nævnes i hoverireglementet for Dueholm, Ørum og Vestervig amter 1773, og da Christen Vestergaard i hartkornsspecifi-kationen af 1778-86 nævnes som ejer af matr. nr. 2 i Nors, hartorn 4-5-1- (hvilken ejendom er den egentlige Vestergaard) og af nr. 14 i Vorring (i byens nordvestre hjørne), hartkorn: -6-2-2 samt, at de to brug drives samlet, må man, når alle forhold tages i betragtning, herunder de to brugs sammenlagte hartkornstal er lig Vestergaards hartkornsangivelse for 1770, gå ud fra, at han først har siddet som fæster senere som ejer af den gamle slægtsgaard. Han er som så mange andre bønder blevet grebet af den trang til at erhverve egen jord, som bredte sig blandt fæsterne op langs Jyllands Vestkyst, efter at de bønder i Ringkø-bing amt 1760 havde købt Grubbesholms jorder. Det nøjagtige tidspunkt for hans jordkøb kan ikke siges på det foreliggende grundlag, men det skønnes at ligge omkring 1770, i hvert fald før 1773. Senere solgtes gården til en vis Peder Bonderup, og han eller konen har muligt derefter købt en anden gård; men Christen må iøvrigt omtrent samtidig være afgået ved døden, da hans enke 1789 ses at svare den pålagte skat med 12 rdl 48 skl.