Om bondens forhold: Se /114
Kilde: Nygaards kasser - længere nede
Kilde:PNT og VCMþs slægtstavle,herunder:Dueholm-Ørum-Vestervig Amters Skifteprotokol 1773-1786.-længere nede
Kilde: Johan Nordentoft: Optegnelser om Slægten Nordentoft, trykt som manuskript, København 1940 - længere nede.
Kilde: Laurits Schmidts Slægtebog. - længere nede
Kilde: Dansk biografisk leksikon, 3. udg.: Nordentoft - længere nede

Johan Nordentoft: Optegnelser om slægten Nordentoft - er samlet i et plastik-omslag, og står blandt slægtsbøgerne
Skiftet efter Peder Lauritsen Vestergaard - se under hans enke /197 Karen Nielsdatter

På Rigsarkivet findes:
Supplikprotokol 1783, nr. 1141 og nr. 1584i

På Landsarkivet i Viborg står:
Nørtorp Skifteprotokol 1719-1766
Hillerslev-Hundborg Herreders Skøde- og Pantebog 1738-1783 samt 1783 - 1795
Hillerslev-Hundborg Herreders Justitsprotokoller 1771 - 1788

Nygaards kasser: Bevilling på uskiftet bo af 18/6 1784. Jy. Reg. 44.105 nr. 212.
Brevet er ikke indført, kun antydet.
Død 1784. Intet ordinært skifte.Se Karen Dige

PNT og VCMs slægtstavle:
PEDER LAURITSEN VESTERGAARD
Far til Christen Pedersen Nordentoft
Født 1729 i Nors som sjette barn af sine forældre
Død 27/4 1784
Trolovet 4/1, gift 8/2 1764 med Karen Nielsdatter Dige.
Det ser ud til at den ældste søn Peder Christian blev døbt 4/3 1764.
Han var "en velagte mand", dygtig, fremadstræbende, havde økonomisk held. Han skaffede alle sine drenge frihedspas for at de ikke skulle lide under stavnsbåndet.
1753 købte han part i sandskuden St. Jørgen, men hans deltagelse i skudehandelen havde vistnok mest karakter af pengeanbringelse, idet han drev og/eller ejede forskellige gårde i Nors.

Johan Nordentoft: Optegnelser om Slægten Nordentoft, trykt som manuskript København 1940:
Peder Lauritsen Vestergaard.
Peder fødtes 1729 i Nors som sjette ældste barn af Laurits Andersen Vestergaard og hans hustru Karen Sørensdatter.
Han døbtes 3. pinsedag samme år og havde til faddere Laurits Vilbøls hustru, Søren Vestergaard, Jep Nielsen, Christen Bach af Neder Hinding, Thomas Kortegaard, Lars Vestergaard og Karen Ørgaard.
Der hersker nogen uklarhed over, hvorledes hans livsbane formede sig. Noget kunne tyde på, at han efter at være blevet konfirmeret, første søndag efter påske 1745, slog ind på skudehandlervejen og først senere i livet blev landmand. Han købte således den 24. februar 1753 af Peder og Anders Knakkergaard i Thisted for 160 Rdl. en part i sandskuden St. Jørgen, der målte 5 læster og hørte hjemme i Klitmøller; og den 19. oktober 1766 købte han af de samme brødre "Halvparten af de dem tilhørende Pakhuse med paastaaende Grund paa Klitmøller Strand", ialt 15 fag, som betaltes med 25 rdl. Da det imidlertid ikke var ualmindeligt, at bønder havde part i en sandskude uden at være egentlig handlende, at han ved begge lejligheder i de pågældende skøder betegnes som boende i Nors, og hans medreder, Niels Faartoft i Tøfting, forestod regnskabet, synes hans virke i denne handel mere at have haft form af pengeanbringelse end aktiv deltagelse i sejladsen.
Her antager vi derfor, at han hele sit liv igennem var landmand.
Den 8/2 1764 giftede han sig med Karen Nielsdatter. Bruden, der var født 1743, var datter af selvejerbonden Niels Pedersen og Kirsten Jensdatter Dige, begge af Nors, og en datterdatter af Jens Jensen Dige fra Digegaard i Nors sogn. Forlovere var Niels Pedersen Møller, antagelig brudens fader, og Christen Vestergaard, brudgommens to år yngre broder. Vielsen foretoges af sognepræsten, Bendt Nielsen Curtz, der var "en andægtig og ustraffelig Mand i Embede og Lære, ligesom hans Prædiken var opbyggelig".
Nu rejser sig spørgsmålet om, hvor de nygifte fæstede bo, thi herom vides intet sikkert. Vi ved kun, at på Vestergaard var det ikke. Her slog nemlig, så vidt det skønnes kan, den lidt ældre broder Christen sig ned før 1762, sandsynligvis allerede 1752, det år han indgik ægteskab med Kirsten Povlsdatter Nordentoft, og faderen formentlig døde. - Se nærmere om Vestergaard under Christen Vestergaard - /392 e. - - -
Alt taler for, at Peder ikke alene nærede samme ønske om at blive selvejer ligesom Christen, men muligt nåede det før broderen ved umiddelbart efter sit giftermål at fæste bo i Nors på gården Matr.nr. 25, hartk.: 3 td 1 skp., som det ifølge hartkornsspecifikationen af 1778 vides, han da ejede og drev sammen en anden gård, matr.nr. 33, hartk.: 3 td 3 fjdk og et hus i Kaastrup, matr.nr. 26, hartk.: 1 fjdk.
Senere i livet solgte han dog disse ejendomme og købte i stedet en tredie gård, der lå tæt N.V. for Nors kirke, vurderedes til 4 td 1 fjdk hartkorn og havde "Andel i Nors Kirke og dens Tiender". Her boede han sine sidste leveår.
Foruden de alt nævnte ejendomme erhvervede han i tidens løb flere jorder. Det ses således af et skøde, at han den 22. april 1769 af Jens Jensen Dige for 120 rdl købte "alt det Agerjord, som til den saakaldte øde Leerhøj Plads henhørende var, hvilken benævnte Plads og tilliggende jord, er udi nye Landmaalingsmatrikel ansat for 3 Skp.3 Fjdk. Hartkorn".
Men denne jord mageskiftede han i august måned samme år med Jens Dige og fik ved agerbytningen "et Stykke Agerjord i Bosbjerg Dal beregnet til 7 td. sæd beliggende imellem Bosbjerg og Venbjerg i Rennum med Christen Kløvs af Hinding paa østre og Anders Hylgaards samt Anders Christensen i Hinding paa vestre Side" og en "Ager østen for samme Jord beregnet til 3 Td. Sæd beliggende i Rennum med Christen Bunks af Vorring paa østre og Anders Olesens paa vestre Side. Endnu et Stykke Jord bestaaende af tvende Agre beregnet til tvende Td. Sæd beliggende østen for Bosbjerg i Rennum med Christen Ørgaard af Nors paa østre og Anders Jensen ibidem paa vester Side".
Jordkøbene fortsattes de følgende år således, at han den 29. juli 1777 af Laurits Jensen Jegind i Nors for godt 208 rdl. købte det ham "tilhørende og iboende Sted i Nors By, ansat i Matricul for 5 Skp. Hartkorn, som forhen har tilhørt og har lagt under Anders Jensens beboede og i Fæste hafte Gaard". Og den 8. maj det følgende år købte han af Christen Christensen Bach i Neder Hinding for 100 Rdl. den "af Anders Jensen forhen iboende Gaard i Nors tilhørende Ager paa Nors Mark, er 5 Skp. Sæd, og strækker sig i Rennum med Niels Skræders Jord i Nors paa søndre Side og med nordre Side strækker sig langs med Nors Sø; tillige med samme Ager følger ogsaa den herlighed i Søen af Rør og Ravl, som falder lige for samme Agers Længde og strækker sig i Bredden til Midtstrøm, hvor Andres Nielsen og Niels Hinding, begge af Nors, har deres Ravl, Slet og Rør".
Det ovennævnte hus - matr.nr. 12 - bortfæstedes til Lars hammer mod, at han "udi aarlig Landgilde svarede 6 Rdl."
Da svigerfaderen døde, og svigermoderen blev siddende i uskiftet bo, fik han den afdødes 2 gårde at bestyre. De betegnedes på denne tid almindeligvis som "Peder Simonsens og Anders Hylgaards Gaarde"; deres hartkorn opgives lidt forskelligt, men hver gård har været vurderet til godt 3 td. hartkorn.
På Peder Simonsens gård, som var den største, blev svigermoderen boende for at forestå husholdningen, den anden gård fæstedes bort til Anders Christensen Dahl.

Derimod beroede det på tilfældigheder både, at han den 9/3 1773 var til stede i retten i Thisted og hørte kapitelstaksten blive læst op og, at han den 9/10 to år efter under et markedsbesøg i Thisted ud for Jens Rollemands gård på Vestergade blev vidne til, at "velædle Hr. Hans Ilum" til Nandrup på Mors, der i parentes bemærket senere måtte bøde for ulovligt brænde-vinsbrænderi, gav amtsfuldmægtig Peder Saxild en så kraftig kindhest, " så Blodet flød ham over Ansigtet ned paa Klæderne" og bevirkede, at Peder senere i retten måtte redegøre for denne ørefigens nøjere placering.
Som nære omgangsfæller havde han Jeppe Thomsen på den gamle, men stærkt formindskede sædegård, Søgaard, samt både degn og præst. Degnen Christen Thomassen Biering blev hans svigersøn, og præsten Anders Eriksen Hvass, der skildres som dygtig, retsindig og flittig i embedet, som kyndig i lægekunsten og som en ivrig, behagelig og gæstfri selskabs-mand, blev senere lavværge for hans efterladte hustru.

I ægteskabet fødtes følgende børn:
Peder Christian, f. 1764
Maren f. 1765, begravet 6/5 1786
Karen Marie f. 1767, begravet 19/9 1773
Lauritz f. 1770, begravet 7 mdr. gl. 22/3 1771
Lars f. 1774
Christen Nordentoft f. 1776
Karen Marie f. 1780
Et spædt barn begravet langfredag 1783
Kirsten f. 19/4 1784

Han sørgede efter forholdene godt for børnene og skaffede alle sine drenge frihedspas, for at de ikke skulle lide under stavnsbåndet, men i økonokisk henseende have mulighed for frit at kunne tjene livets ophold, hvor de kunne og ville. Selv kunne han, der både havde fæster og var selvejer, men af bondejord, ikke udstede sådanne pas. Han måtte henvende sig herom til formående venner og bekendte. Og her fik han god hjælp i Karen Poulsdatter, salig Jeppe Thomsens enke på Søgaard. Det synes næsten som om den gode bondekone i stavnsbåndets sidste tid, hvor bønderne, ikke mindst i Vest-jylland, fandt på alle mulige kneb for at fri deres sønner for militærtjeneste og også hos embedsmænd nu og da fik støtte i bestræbelserne herfor, ligefrem lavede forretning for udstedelse af frihedspas ved at nytte den ret, hendes gamle adelige sædegård gav hende hertil; thi som pasudsteder til folk i Hillerslev og Hundborg herreder kommer hun ind som en flot nummer eet.
Til Peder Vestergaards drenge udstedte hun to pas; det første d. 18/7 1774 til den ældste søn, Peder Christian, med bemærkning om, at drengen i foråret dette år var kommet til skade med "sin ene Arm ved at et Bæst, han var ridende paa, afslog ham" og, at han derfor nu måtte søge andets steds hen for at tjene til livets ophold. Den yngste gav hun pas i december 1784.
Sønnen Lars fik derimod pas af selveste byfoged og virkelig justitsråd Rasmus Steensen i Thisted med tilføjende, at drengen var borger i denne by (!)
Peder Vestergaard og hans hustru havde den sorg at miste tre af deres børn, og datteren Kirsten nåede Peder aldrig selv at se. I begyndelsen af året 1784 blev han nemlig syg og døde til stor fortvivlelse for hustruen 6 timer før datterens fødsel.
Han blev kun 55 år gammel og begravedes på Nors Kirkegård den 27. april 1784.

Umiddelbart efter Peder Lauritsens død fandt svigermoderen tiden inde til at overlade datteren halvdelen af sine ejendomme og sikre sig selv muligheden for rimelige aftægtskår.
I overværelse af de antagne lavværger, velfornemme Jens Christensen Dige af Søgaard, for Kirsten Jensdatter , og Velædle, højlærte Hr. provst Anders Hvass, for Karen Nielsdatter, sluttedes "for desmere Vidtløftighed at undgaa og Bekostning at spare" den 20/4 1784 [ Dagen efter mandens død og den yngste datters fødsel ! ! ! ] en såkaldt kærlig foreningskontrakt, efter hvilken moderen overlod datteren i arv og eje halvparten af Peder Simonsens og Anders Hylgaards gårde med ret til at drive Peder Simonsens gård på samme måde som hendes mand havde gjort det, oppebære al indtægt heraf og vedblive dermed, selvom hun indgik nyt ægteskab.

(Dueholm, Ørum og Vestervigs amters skifteprotokol 1773-1786, fol. 352. B.-355)

Til gengæld skulle datteren "aarlig til hver Martini Tid" svare moderen halvdelen af landgilden, 9 rdl u mark, og tillade hende vedblivende at styre husholdningen i Peder Simonsens gård så længe, hun selv ønskede dette, og derefter, når moderen ville søge sin "Alderdoms Rolighed og have Husholdning og Værelse" for sig selv, tage hende på aftægt enten i Peder Simonsens eller hendes egen gård. Og på den gård, hvor nu moderen helst ville være, skulle der så indrettes "bekvem Bolig og Værelse bestaaende af en Stue med 2de Senge udi og et Kammers med saa megen Køkkenrum, at derudi kan opsættes en Skorsten og et Par Kværne samt indlægges 4 Læs Flad og 1 Læs Skotørv".
Endvidere skulle datteren til moderens og dennes tjenestepiges ophold årlig give 4 td. rug og 6 td forsvarlig husholdnings-byg, den ene halvdel hver påske og den anden halvdel hver Mortensdag, og desuden af ildebrand 4 læs flad- og 4 læs skotørv samt hver dag 1u pot sødmælk, ligesom hun også efter moderens død skulle besørge hende en hæderlig og efter evne anstændig jordefærd lige med hendes salig mands.
Den halve Hylgaard, som Kirsten Dige forbeholdt sig selv, skødede hun imidlertid året efter, "da hun laa syg og ventede det lakkede mod Enden" til sin "Svigersøn Peder Vestergaards Datter Kirsten", som da var godt 1 år gammel. Dog måtte Peders enke oppebære indtægten af gården til hjælp ved opdragelsen af de umyndige børn, indtil Kirsten fyldte 18 år.

----------------------

Skiftet efter Peder Lauritsen Vestergaard - se /197 Karen Nielsdatter, han enke

Lauritz Schmidts slægtebog:
Peder Lauridsen Westergaard, død 27/4 1784, 55 Aar gl. Viet 8/2 1764 til Karen Nielsdatter Dige.
Ved Samfrændeskiftet 1784 efter ham angives børnene: Peder Christian 21, Laurs 11, Christian Nordentoft 8 (døbt 1776 28/4), Maren 19, Karen Marie 4 og Kirsten u år.

Dansk biografisk leksikon, 3. udg. bd. 10

Nordentoft
Denne slægt Nordentoft stammer fra Thy og føres tilbage til gårdfæster i Nors Vestergaard Thomas Christensen Westergaard (ca. 1610-83), hvis tipoldebarn var skipper og handelsmand i Klitmøller Christen Pedersen Nordentoft (1776-1827). Navnet, der gennem opkald stammer fra en gård i Sjørring sogn, er videreført gennem både mands- og kvindeled, idet nogle af Inger Christensdatter Nordentofts efterkommere 24.4.1901 fik navneforandring til Nordentoft.

Litt.: Chr. Krarup: Lauritz Schmidts slægtebog, 1926
Slægtstavlesamlingen, 1931
Johan Nordentoft: Optegnelser om slægten Nordentoft, 1940.